Danica Curcic er fængslende god i balletdramaet ’Darling’, som udstiller den yndefulde balletverdens barske virkelighed.
Balletskoene rammer gulvet med rungende bump, vejrtrækningen er tung, og sveden pibler af den ellers så yndefulde ballerina, som slutter dagens træning med sjipning i dobbelttempo. For at dulme smerterne stikker hun en sprøjte direkte i hoften inden sengetid – og så skal det hele nok gå.
Livet som balletdanser er benhårdt arbejde og konstante smerter i Birgitte Stærmoses anden spillefilm, ’Darling’, hvor vi følger solodanseren Darling (Danica Curcic), der med sin mand, koreografen Frans (Gustaf Skarsgård), flytter til København for at opsætte klassikeren ’Giselle’ på Det Kongelige Teater.
Hele Darlings verden smuldrer imidlertid, da sprøjterne i hoften ikke længere er nok til at ignorere smerterne, og hun må bukke under for en hofteskade. Med ét er hun ude, mens den unge Polly (Astrid Grarup Elbo) i stedet tager hendes plads – både som ballettens nye stjerne, og pigen der får Frans' fulde opmærksomhed.
Danica Curcic har de seneste år bevist sig som et supertalent i den danske filmbranche såvel som på teaterscenerne, og med ’Darling’ cementerer den 32-årige skuespillerinde sig som en formidabel karakterskuespiller i sin største filmrolle i karrieren.
Hun er iskold og skræmmende kynisk i sit portræt af den knækkede ballerina, når hun i jagten på at finde sin nye plads i tilværelsen tæsker den unge Polly gennem et følelsesmæssigt og fysisk helvede. Samtidig ser vi også blot en kvinde, hvis drøm og identitet er knust, og vi føler med hende, fordi hun gennem smerten og vreden stadig er empatisk.
Plottet i ’Darling’ er til tider en smule forudsigeligt, og historien rammer en velkendt nerve, vi kender fra både den Oscar-belønnede ’Black Swan’ og senest DR’s succesfulde dokumentarserie ’I forreste række’ om den kongelige ballet.
Det bliver dog aldrig kedeligt af den grund. Skuespilpræstationerne er fremragende over hele linjen, og med Danica Curcic i topform er ’Darling’ absolut en biograftur værd.
