Piv bernth stopper som dramachef hos DR. Her er hun sammen med Camilla, Hertuginden af Cornwall, kronprinsesse Mary og skuespiller Sofie Gråbøl i 'Sara Lund sweater'.
Piv bernth stopper som dramachef hos DR. Her er hun sammen med Camilla, Hertuginden af Cornwall, kronprinsesse Mary og skuespiller Sofie Gråbøl i 'Sara Lund sweater'. Foto: Keld Navntoft

Ingen sure miner. Ingen smækkede døre. Nej, der er ingen drama i DRs dramaafdeling, understreger DRs snart tidligere dramachef Piv Bernth i forbindelse med den chokerende meddelelse om, at hun har valgt at forlade DR efter mere end 30 år i 'statsradiofonien' – de seneste fem år som dramachef.

»Vi har fået lov at lave rigtig mange fede ting her på DR, så det er ikke fordi, vi har været utilfredse med noget,« fortæller hun til BT.

Piv Bernth, der har stået bag nogle af DRs største succeser som 'Forbrydelsen', 'Borgen', 'Arvingerne' og 'Bedrag', har valgt at forlade DR til fordel for at starte et nyt produktionsselskab.

Press event for new Danish dra

Ifølge dramachefen selv var det et stort internationalt produktions- og distributionsselskab, som spurgte, om hun ikke ville samarbejde om at skabe et selskab i Danmark. Et pirrende tilbud, der stille og roligt har fået lov at vokse sig virkeligt.

»Vi har været fristet af det, men det er jo også en stor chance, vi tager. Vi skal ud og prøve kræfter med branchen og verden,« siger Piv Bernth.

Samtidig kan den 61-årige dramachef konstatere, at skal det være, skal det være nu.

»Med min alder, så skal det være nu, hvis man vil søge nye udfordringer,« siger hun.

Med sig har hun taget souschef i DR Drama, Lars Hermann, producenterne Dorte Riis Lauridsen, Anders Toft Andersen og Karoline Leth. Erfarne folk, som ikke just er nyplukket fra filmskolen. Piv Bernth mener dog ikke selv, at hun rydder hylderne på DR, men tværtimod giver en ny dramachef mulighed for at sætte sit eget hold.

»I virkeligheden, synes jeg, vi afleverer en afdeling, der er klar til at få ny inspiration og få nye folk ind, som kommer med en helt anden vinkel på verden,« siger hun og konstaterer, at hun tror, det bliver en god løsning for alle.

Piv Bernth har dog lovet DR at følge de næste dramaprojekter til dørs som executive producer. Det drejer sig om 'Herrens veje 2' og den kommende serie, 'Liberty'.

Betalt frokost hos DR Fyringsrunde hos DR

Direktør for DR Kultur Tine Smedegaard Andersen er selvfølgelig ærgerlig over dramachefens afgang.

»Vi kommer til at savne hende. Hun har skabt drama af tårnhøj kvalitet. Men jeg har også forståelse for, at hun har grebet den mulighed, hun har fået,« siger hun.

Direktøren takker for dramachefens indsats i forhold til at skabe drama af høj kvalitet og udvikle talenter, samtidig med at hun har fokuseret på nære historier, som danskerne kan spejle sig i.

»Dansk drama er skabt i Danmark, foregår på dansk og handler om noget, som danskerne kan genkende sig i. Det har hun slået fast, samtidig med at hun har nået en kvalitet, som kan rejse verden rundt,« siger Tine Smedegaard Andersen.

DR går nu i gang med at lede efter en ny dramachef. Ligesom stillingen som souschef i DR Drama også bliver slået op i denne uge. Indtil den nye dramaledelse er på plads, er administrationschef i DR Kultur, Lene Nordin, konstitueret souschef for DR Drama.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.