Anne og Todd har sat noget af inventaret til salg, og så har de fået nyt job.

For to måneder siden vandt Anne Kristine Bach og Todd Edlin ‘Nybyggerne’ og huset lidt udenfor Aalborg, men selvom de selv har indrettet hele huset fra bunden, har de nu alligevel besluttet sig for at sælge nogle af de ellers nøje udvalgte ting, man har kunnet se i programmet.

Blandt tingene, parret har sat til salg, er blandt andet deres skrivebord, spisebordsstolene og Lilys fine skolebænk, som der desværre ikke er plads til, efter alt hendes legetøj er flyttet ind, som de skriver på salgssiden hos DBA, hvor de i alt har sat 13 ting til salg.

LÆS OGSÅ: Vil Anne og Todd sælge ‘Nybygger’-huset?

Går i Lise og Michaels fodspor

Og det er ikke noget tilfælde, at det netop er via DBA, at parret sælger deres ting. Ligesom det var tilfældet med sidste års vinderpar, Lise og Michael, har DBA nemlig hyret årets vindere som genbrugsguider på salgssiden. Fremover vil der derfor komme gode tips og råd til, hvordan man nemt og billigt kan indrette sit hjem med genbrugsvarer.

– Vi er rigtig glade for at være DBAs nye genbrugsguider og synes, at jobbet er en perfekt match for sådan nogle genbrugselskere som os. Og vi ser frem til at tage alle andre genbrugsentusiaster med indenfor i vores hus og give inspiration og idéer til, hvordan man kan indrette sit hjem med genbrug på en kreativ og personlig måde, uden at det koster en bondegård, fortæller hun i en pressemeddelelse fra DBA og fortsætter:

– Vi elsker at blande nyt med gammelt. Vi går ikke så meget op i mærker – det vigtigste er, at det passer godt ind til resten af stilen. Og så må tingene godt være lidt skæve eller have en sjov historie med sig.

LÆS OGSÅ: TV 2 brød loven ved ‘Nybyggerne’-finalen

GALLERI: Jonas og Cecilie fra ‘Nybyggerne’ er blevet gift på café

DBA: De er bare en super dejlig familie

Og hos DBA er de også glade for, at Anne og Todd har sagt ja til jobbet.

– Anne og Todd blev i særdeleshed kendt for deres kreative genbrugsløsninger i Nybyggerne og har en helt særlig forståelse for at give gamle fund et nutidigt og trendy look, uden at det bliver for boligbladsagtigt, fortæller Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef hos DBA, i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Anne og Todd er i øjenhøjde og bare en super dejlig lille familie, som vi er sikre på kan inspirere tusindvis af vores brugere til en bæredygtig og cool indretningsstil med second hand-varer – præcis som sidste års vindere Lise og Michael gør, siden de startede som DBA Guider for et år siden.

Anne og Todd har allerede lavet de første indlæg på deres guide, hvor man blandt andet kan få gode råd til at finde det helt perfekte skab i stil med det, de selv fandt til deres soveværelse i programmet. Følg Anne og Todds DBA guide her.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: Sådan går det med Mathilde fra ‘Årgang 0’ i dag

LÆS OGSÅ: Simon og Anne fra ‘Nybyggerne’ vandt drømmehuset: Nu er huset solgt

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.