Frede fra sidste års sæson af 'Landmand søger kærlighed' er blevet hjemløs. Nu leder han efter et nyt hus.

Den populære landmand fra ‘Landmand søger kærlighed’ er blevet hjemløs, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Frede Refsgaard har nemlig fået solgt sin gård på kun 72 dage.

»Jeg tror, det er en kombination af den rigtige pris, den rigtige ejendom, og så har medierne jo hjulpet lidt,« fortæller han til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Efter fem år er det slut

Og det er ikke helt nemt at forlade den gård, der har været hans hjem de sidste mange år.

»Det er mærkeligt! Det er specielt, for jeg har jo boet her i ni år lige om lidt,« fortæller landmanden, der indtil nu har boet på gården med sin datter på otte.

»Og min datter har sin barndom her, men jeg har spurgt, om hun kom til at savne det. Og der svarede hun, at hun nok kom til at savne det lidt, men hun vil jo gerne over til sine venner, hvor hun går i skole. Og det er det vigtigste,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Har ikke fundet noget nyt endnu

Gården overtages allerede af de nye ejere om halvanden måned. Frede har selv ønsket, at tingene skulle gå stærkt. Der er bare lige én ting, han mangler.

»Jeg har ikke fundet noget nyt endnu. Jeg mangler faktisk et sted at bo. Jeg vil gerne leje et lille hus med en lille have et sted i Løsning/Hedensted-området, men det er svært at finde. Det skal være så tæt på min datters skole som muligt, så hun kan cykle. Hun gider ikke køre i skolebus,« fortæller Frede.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

Han har heldigvis en hel del nødløsninger i ærmet, hvis ikke han har fundet noget inden for halvanden måned.

»Ham jeg arbejder for har en lejlighed, og den kan jeg bo i. Og ellers har jeg min campingvogn, men jeg håber da på, at jeg finder noget. Jeg er jo en stabil lejer med fast arbejde,« siger han.

‘Landmand’-Frede skal altså på boligjagt, og selvom han egentligt har det fint nok som han har det lige nu, hvor der ikke er noget tv på programmet, så er han ikke afvisende over for, at han måske toner frem på skærmen en dag.

»Hvis der er nogen, der kan bruge mig, så kan de da altid lige give et kald,« afslutter han.

LÆS OGSÅ: Familieforøgelse på vej i ‘Familien fra Bryggen’

LÆS OGSÅ: Landmand-Ruud har igen fundet kærligheden

Artiklen er oprindeligt bragt på realityportalen.dk