Den tidligere vært på TV-avisen Lone Zilstorff er død 66 år gammel.

Det var op gennem 1980'erne, danskerne blev fortrolige med Lone Zilstorff, hvor hun først som politisk reporter på TV-avisen dagligt rapporterede fra Borgen. Senere blev Lone Zilstorff studievært både på de daglige TV-aviser og Søndagsmagasinet.

Lone Zilstorff stak allerede som 18-årig fødderne i de journalistiske sko.Først som mesterlærling på den daværende Vestkysten i Esbjerg. Og fra 1979 DR.

I 1990 forlod Lone Zilstorff DR for at tage springet om på den anden side af bordet, nemlig som informationschef for først Danmarks Turistråd og siden Det Kgl. Teater, indtil hun allerede i 1993 vendte tilbage til dag-til-dag journalistikken på DR. Her blev hun først redaktionschef fr DRTVs-Aktualitetsafdeling, hvor hun var ansvarlig for at etablere NYhedstimen på DR1 og senere som redaktionssekretær på TV-Avisen.

I 2000 forlod Zilstorff igen DR, denne gang for at undervise journalister in spe på den nye journalistuddannelse på SDU. Senere blev hun også underviser på Copenhagen Buuisness School, inden Zilstorff begyndte at skrive artikler for Kræftens Bekæmpelse.

I 2004 debuterede hun som forfatter med bogen 'Kvinderne i Klithuset'.

Lone Zilstorff bliver bisat fra Skovshoved Kirke onsdag den 19. november kl. 11.00.