Instruktør Tobias Lindholm har lige fået at vide, at hans premierefilm er taget lige på kornet. Af kaptajn Niels Nielsen, der på egen krop har prøvet det, som instruktørens fiktive hovedperson oplever i dramaet ’Kapringen’.

- Det er jeg virkelig glad for. Det er fuldstændig afgørende, at Niels synes, den holder. Nu kan jeg sove roligt om natten. Og anmelderne kan sådan set skrive, hvad de vil.

Lindholm smiler stort og ægte. Han har aldrig mødt kaptajnen før, endsige ét eneste dansk pirat-gidsel.

- Vi har helt bevidst ikke kontaktet tidligere danske gidsler, fordi jeg ikke ville åbne op for traumer. Jeg ville ikke stikke et føle-sugerør ned i nakken på folk, der har levet i det her mareridt, siger han til BT og Niels Nielsen, der lige har set hans film.

En meget realistisk film

- Jeg synes, det er en meget fin film. Det kan jeg godt sige. Den er meget realistisk. Tit er det som om de finder på alt muligt fantastisk, for at gøre det mere spændende. Sådan er det ikke i den her film, siger Niels Nielsen, der ellers ikke lige er sådan at ryste eller imponere. Under hele kapringen holdt han hovedet koldt. Og han påstår stadig, at han aldrig er brudt sammen.

De hvide er penge værd

- Jeg er bare vanvittig glad for at høre, at du kan lide den, siger Lindholm, og fortæller detaljer fra filmproduktionen til gengæld for det blå stempel han lige har fået af kaptajnen.

- Vi har set logs, rapporter, læst bøger, hørt optagelser af forhandlinger, set dokumentarfilm, talt med rederierne, og så var vi så heldige, at det skib vi optog på, rent faktisk havde været kapret, og at en del af de sømænd, der er med i filmen, selv havde været kapret. Så de gav os de sidste værdifulde informationer, blandt andet den med, at de smider de farvede ned i lastrummet og skiller dem fra vesterlændingene, fordi det er de hvide, der er penge værd, fortæller Tobias Lindholm, mens Niels Nielsen endnu en gang nikker bekræftende.