Hver aften frem til den 24. december har vi ikke færre end otte julekalendere at vælge mellem, når vi med forventning og pebernødder sætter os til rette foran fjernsynet. Og det er alt for mange, mener en gammel nisse.
Flemming Jensen husker tilbage på de år, hvor julekalenderen havde en helt særlig effekt. Der blev kun sendt en enkelt, og derfor havde danskerne en fælles referenceramme.- Julekalenderen var en nationssamlende begivenhed, og det lå der en stor værdi i. Der var noget helt fantastisk ved at have et samlingspunkt på den måde. Ikke mindst i julen, mindes han. Flemming Jensen, der blandt andet har spillet med i Nissebanden, synes ikke, at julekalendere har samme virkning i dag. I år er der otte af slagsen, som danskerne kan følge med i, og derfor er det ikke længere noget specielt. - Det er forfærdeligt, at lige så snart noget fungerer godt, så må vi have mere af det. Julekalendere er ikke længere noget eksklusivt, siger han. Flemming Jensen har i mange år ment, at tv-stationerne bør slå sig sammen om at lave en fælles julekalender - for at redde juleånden, om man vil. Og samlingspunktet. - Hvis jeg måtte bestemme, så samlede de ressourcerne og lavede en julekalender, som de kunne sende på både TV2 og DR. I anledningen af julen. Så ville der også være råd til at producere en ny julekalender hvert år. Det ville være genialt, siger han. I næste sætning anerkender han dog, at det nok aldrig bliver en realitet. Og det ærgrer ham. - Det bliver ikke til noget, fordi de absolut vil konkurrere. Og det kan da også være godt, for så udfordrer de hinanden. Men det er samtidig lidt trist, at danskerne ikke længere har samme referenceramme i juletiden. Det var vidunderligt at lave julekalender dengang, fordi det var til hele nationen, siger Flemming Jensen og tilføjer, at han er med på at tiderne ændrer sig.
- Men 'rør blot ikke ved min gamle jul'.
