Utroligt men sandt: Den amerikanske udgave af 'Mænd der hader kvinder' er en biograftur værd.

Med fare for at få høvl af originalens millioner af fans, vil jeg påstår, at den nye amerikanske version af 'Mænd der hader kvinder' (The Girl with the Dragon Tattoo) er et lille hak bedre. Så er det sagt.

Om den lille forbedring er prisforskellen på 87 millioner dollar værd, det vil tiden og julebilletsalget vise. Men fra et rent filmisk standpunkt er det imod alle odds lykkes 'Se7en'-instruktør David Fincher at stramme op på danske Niels Arden Oplevs i forvejen forrygende original fra 2009 og hermed gøre Stieg Larssons krimihistorie til en en endnu mere eksplosiv biografoplevelse.


I hovedrollerne er Daniel Craig som journalist og antihelt Mikael Blomkvist og Rooney Mara som superhacker Lisbeth Salander selvfølgelig ikke bedre end originalens Michael Nyqvist og Noomi Rapace. Men imod alle odds formår de (for en tid) at få os til at glemme dén film, vi allerede elsker.

Og det er kun, når Craig tager skjorten af, at vi kommer i tanke om, at han jo også er James Bond.

Et godt hold

Omgivet af den barske og smukke svenske natur og fantastiske indsatser fra skuespillergiganter som Christopher Plummer, Stellan Skarsgård og Robin Wright bringer Craig og Mara os igen ind i Vanger-familiens utrolige historie.

Rigmand Henrik Vanger hyrer superjournalist Michael Blomkvist til at løse mysteriet om sin niece Harriet, der forsvandt for 40 år siden. Den utilpassede computerhacker og goth-særling Lisbeth Salander bliver den anden halvdel af research-holdet.

Og på deres vej frem til den eksplosive slutning (filmen varer 156 minutter), dukker familiehemmeligheder, som ingen havde forestillet sig op. ’The Girl with the Dragon Tattoo’ er på én gang brutal, intens og smuk som originalen. Volden er måske knap så udtalt. Og på det punkt må jeg med skam tilstå, at jeg foretrækker Oplevs fortolkning. Således er Yorick van Wageningen god som Lisbeths sadistiske værge Nils Bjurman. Men han kan alligevel ikke hamle op med Peter Anderssons forrygende og dybt bekymrende indsats i samme rolle. Og det er selvfølgelig ikke den eneste forskel på de to film.

Flere forskelle

Således er David Fincher og hans manuskriptforfatter frække nok til at ændre lidt i dynamikken imellem Michael og Lisbeth. Og i den nye version slutter deres forhold således på en lidt mere tilfredsstillende men også mere smertefuld måde.

Daniel Craigs dameglade journalist er lidt mere traditionelt macho, end vi husker han fra både bog og Oplev-film. Den bløde Blomkvist hører fortiden til. Som instruktør leger David Fincher mere med de kameravinkler og belysninger, der tidligere har gjort hans værker ’The Social Network’ og ’Se7en’ så unikke. Og til slut er den nye amerikanske version mere afrundet end Oplev-originalen.

Døren står selvfølgelig åben til en fortsættelse. Men man sidder denne gang tilbage med fornemmelsen af en helt afsluttet historie.

David Fincher har tydeligvis set Niels Arden Oplevs film. Men i modsætning til mange før ham, har Hollywood-instruktøren ikke bare amerikaniseret et europæisk værk. Han har gjort historien til sin egen. Og endelig er det vigtigt at huske på at ’The Girl with the Dragon Tattoo’ primært ér en film for det engelsktalende publikum, der stadig er for stædige til at læse undertekster. Vi andre kan bare nyde en sublim genfortælling af en historie, vi allerede kender.

Filmen har premiere i de danske biografer i dag.