Jan Linnebjerg som de fleste børn og voksne kender ham: Som nissen Pyrus. (Arkivfoto)
Jan Linnebjerg som de fleste børn og voksne kender ham: Som nissen Pyrus. (Arkivfoto) Foto: Mogens Flindt

Da TV2 i december for niende gang sendte en julekalender med Pyrus, udløste det for første gang intet honorar til skuespillerne. Og det er Pyrus - alias Jan Linnebjerg - godt sur over.

»Da det gik op for mig, havde jeg lyst til at køre over og brænde alle båndene med Pyrus. Det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på, men det er bare for langt ude. Det er sådan rigtig, rigtig øv, hvad sker der her,« siger han.

Jan Linnebjerg har spillet Pyrus i fire forskellige julekalendere - sendt første gang i 1994, 1995, 1997 og 2000 - og de er blevet genudsendt i alt fem gange. Da TV2 før jul genudsendte 'Alletiders julemand' fra 1997 var det præcis 20 år siden, at danske børn første gang stiftede bekendtskab med Pyrus.

Normalt udløser sådan en genudsendelse et honorar til de medvirkende, men i år fik hverken Jan Linnebjerg eller hans kolleger betaling, da den populære nisse igen var på skærmen i december.

Skuespillerforbundet har nemlig indgået en aftale med TV2, som betyder, at tv-stationen ikke længere skal betale genudsendelseshonorar for serien.

En aftale, som skuespillerne først blev opmærksomme på, da det ventede honorar ikke dukkede op.

LÆS OGSÅ:

970702-135214-1

»Det kom som et chok for os. Der havde vi været på 24 fuldfede dage, og så kunne vi bare stå der og se på ingenting,« fortæller han.

Aftalen handler blandt andet om, at hvis en bestemt andel af TV2's seere ikke ser programmet, så udløser det ikke honorar til skuespillerne. I Pyrus' tilfælde, skulle mindst 50 procent af seerne se julekalenderen for at det ville udløse honorar. Et mål, der efter Linnebjergs mening er helt urealistisk for en julekalender. Han mener også, at aftalen vil få konsekvenser for skuespillere fremover.

»Jeg ved ikke, hvem det er, de betaler, men TV2 kan købe sig til, at de ikke skal betale noget til skuespillerne, hvis de i fremtiden finder på at genudsende en Pyrus-julekalender. Det her må komme til at gå ud over rigtig mange skuespillere,« siger Jan Linnebjerg, som også skyder med skarpt mod sit eget forbund.

»Forbundet har efter min mening sovet i timen. Jeg kunne forstå det, hvis vi havde solgt vores rettigheder, men det er jo ikke det, der er tale om,« siger han.

I en mail forklarer TV2 om aftalen:

»TV 2 afholder genudsendelseshonorar til skuespillere, der har medvirket i tv-produktion, i henhold til den overenskomst, der er indgået mellem Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund vedrørende tv-produktion. Den samme model, som andre tv-stationer benytter sig af. I henhold til denne overenskomst udbetales der genudsendelseshonorar efter en rating-model – altså på baggrund af seertal blandt alle danskere på 3 år og derover.  I det konkrete tilfælde med »Alletiders julemand« har TV 2 tilbage i 2007 udbetalt genudsendelseshonorar, men sammentællingen af seertallene for visningerne af »Alletiders julemand« i 1997 og 2007 har ikke udløst endnu et genudsendelseshonorar til skuespillerne i henhold til ovennævnte overenskomst.«

Heldigvis for Jan Linnebjerg er ungerne så vilde med hans Pyrus, at han hvert år i december har travlt med at rejse land og rige rundt og optræde som Pyrus, og det giver hans økonomi et pænt boost.

»Det var dejligt at være ude at underholde. Og heldigvis kan jeg det, men mange af de andre har ikke den mulighed.«

Når der ikke står Pyrus i Jan Linnebjergs kalender, har han tralvt med sin golfbane, som han selv har bygget.

Selv om golfbanen tager meget tid, afviser han, at han har planer om at lægge skuespillet på hylden.

»Én gang skuespiller. En gang cowbow, altid cowbow,« siger han og henviser til, at han netop har spillet The Full Monty på Odense Teater. Det er selvfølgelig en udfordring, for greenen skal stadig klippes, men kommer der et tilbud, finder jeg ud af det.«

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.