Anni og Mads nyder deres forhold. De bor sammen, har en hverdag sammen, to små børn - og et vilkårligt antal kærester.

Anni Thy og Mads Venø Troelsen er såkaldte polyamorøse og lever i et åbent forhold. Et forhold, hvor de elsker hinanden, men hvor de også gerne må tage ud i byen og møde andre, der kan tilfredsstille dem seksuelt og åndeligt.

Det betyder dog ikke, at Mads Venø Troelsen ikke kan blive jaloux, når kæresten skal til fest nede i salsaklubben.

I klippet over artiklen kan du se, hvordan han reagerer, når Anni Thy gør sig klar til at feste. Og til måske at have noget tilfældig sex.

Programmet er en del af reportageserien ’4 Docs’, der går tæt på danskere, som lever ekstraordinære liv.

I det første afsnit møder man Anni Thy og Mads Venø Troelsen samt to andre par, der har valgt at leve i et åbent forhold. De følgende afsnit har andre temaer.

Se ’Tre til Kærlighed’ onsdag kl. 21 på Kanal 4.