Efter en turbulent barndom er børne MGP mest af alt endt som et fritidshjem, hvor børnene føler sig trygge, mener DR-chef
I år er det 15 år siden, DR sendte det første børne MGP. ’Barnet’ blev meget hurtigt meget stort, næsten før det havde lært at gå, men i dag har MGP udviklet sig til en rolig og velafbalanceret teenager. Til stor anerkendelse selv blandt sine tidligere hårdeste kritikere og den første MGP-boss.
»Det er imponerende, så godt DR gør det i dag. Jeg synes, min oprindelige vision nærmest føres ud i perfektion,« siger den oprindelige MGP-boss Preben Vridstoft.
Egentlig blev der afholdt en DR-musikkonkurrence for børn allerede i 2000. Det foregik som en del af børneprogrammet ’Børne1eren’, hvor Femininum endte som vindere.
Men det første egentlige Melodi Grand Prix for børn, der blev vundet af Sisse Marie Søby, fandt sted i 2001. Det var ikke populært at tale om Melodi Grand Prix i børnesammenhæng i den legendariske B&U-afdeling, husker den daværende chef Preben Vridstoft, der i dag arbejder som eventkoordinator i TV2.
»Jeg havde studeret undersøgelser og set, at de voksnes Melodi Grand Prix var blandt de mest populære programmer blandt DRs børneseere,« siger Preben Vridstoft.
»Idéen om MGP mødte både modstand og opbakning i DR. Der var en redaktionschef, der viste mig en plakat med et sloganet ’venskab altid, konkurrence aldrig’. Den daværende tv-direktør Bjørn Erichsen var positiv. Men han sagde også: ’Du har det her ene skud, hvis jeg lægger et børneprogram den ene lørdag aften, og det bliver en fiasko, får jeg alle på nakken’.
Bredte sig til resten af Europa
MGP blev lynhurtigt en kæmpe seersucces, og det bredte sig til Danmarks nabolande og senere ud i Europa. Junior Eurovision Song Contest blev afholdt i Forum i København i 2003.
MGP blev en kæmpe salgssucces for pladeselskabet, der havde kontrakten med DR. Selvom MGP-pladerne nok var mere populære i pladeselskabets regnskabsafdeling end blandt dets musikfolk – de mange MGP guld- og platinplader blev hængt op på pladeselskabets toilet – var MGP en af de største pladesucceser i årtusindets begyndelse.
Men efterhånden som konkurrencen voksede sig stor, mødte den massiv kritik på mange planer. Vinderne optrådte for meget – i stedet for at passe skole og barndom. Pladerne blev udsendt for hurtigt efter konkurrencen. Og var numrene nu også skrevet af børnene selv? Det viste sig, at nogle børn havde fået professionel hjælp.
»Allerede fra begyndelsen var der fokus på de mulige faldgruber. Børnene måtte ikke blive professionelle, de skulle huske at være børn. Mængden af job blev stærkt begrænset – ofte til stor frustration for børnene selv og deres forældre. Der blev ikke længere udsendt et egentligt vinderalbum. Der var stor frygt for at komme til at fremstille børnene som sexobjekter,« husker Vridstoft.
Forældre nægtet adgang
En af de største hurdler var dog forældrene. DR måtte indføre en regel om, at forældrene ikke måtte være til stede under prøverne.
I 2003 var der samtidig stort mediefokus på økonomien. Gennem DR Multimedia havde DR andel i bl.a. plade- og de nu begrænsede koncertindtægter. Efter en række artikler i blandt andre BT lovede den daværende programchef Lars Grarup, at DR fremover ville donere en del af indtægterne til velgørende børneformål. Det samme skulle ske i forbindelse med det europæiske MGP, lovede Vridstoft selv. Det skete bare aldrig.
»Vi ledte med lys og lygte efter velegnede formål. Det afstedkom en længere debat i toppen af DR. På et tidspunkt gjorde en repræsentant for DR Multimedia opmærksom på, at indtægten på mere end syv mio. kr. var indkalkuleret i budgettet. Til sidst skar daværende generaldirektør Christian Nissen igennem og sagde, at hvis pengene var budgetteret, kunne vi ikke dele ud af dem. Vi kom jo aldrig frem til at give noget væk,« siger Preben Vridstoft i dag.
Fra fiasko til succes
I dag udkommer der stadig MGP-relateret musik. Men den negative udvikling i cd-salget har også ramt her. Det skyldes blandt andet, at pladeselskabet først må udsende musik med vinderen et år efter sejren. Igen for at beskytte børnene.
»Det er lidt af en folkesport at sige noget grimt om DR. Og tidligere har der været rigtig meget grimt at sige om MGP, og jeg har selv ført ordet. Men det har udviklet sig i en positiv retning. Det virker som om, DR har haft held med at udvikle det fra en mini stjernefabrik til et koncept, der giver børnene en god oplevelse – uden alt det flitterstads, der omgiver ’X Factor’. For mig er MGP først og fremmest et positivt signal,« siger Michael Højris, musik- og kontraktkonsulent i Dansk Musikerforbund.
Vinderen af MGP 2016 vinder et skræddersyet coachingforløb, tilrettelagt af Koda Skolekontakt. Vinderen er selv med til at udforme forløbet, der indebærer hjælp til sangskrivning, studietid, komposition og instrumentlære. Måske udkommer der et album. Dog tidligst om et år.
Efter DR underholdningsredaktør Jan Lundmes overbevisning er en vigtig grund til, at MGP har overlevet og stadig modtager flere hundrede bidrag: Konkurrencen rammer noget menneskeligt basalt.
»Musik er et kæmpe sprog, som alle kan forholde sig til. Der er en masse følelser involveret i musik. Tv er følelser. MGPs succes handler om eventyr. Det forekommer som et eventyr at være stjerne, at stå på en scene. Det er ikke uopnåeligt i forhold til MGP,« siger Lundme.
Han ser MGP som en form for fritidshjem. Det skal være sjovt, og der skal være et miljø.
»Vi gør meget ud af, at børnene føler sig trygge hele vejen igennem. Men det er også vigtigt, at de får noget med sig musikalsk. Det er hårdt arbejde, og så lærer vi dem i en masse programmer på DR Ultra hvordan musikbranchen fungerer. Det skal være ikke skræmmende – bare informerende. Vi gør alt, hvad vi kan, for ikke at ophøje børnene til stjerner.«
