Du kender hende som 12-årige Josefine i julekalenderen ‘Jesus og Josefine’, men Pernille Kaae Høier, som hun i virkeligheden hedder, er i dag blevet 24 år og læser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

I december 2003 tog hun Danmark med storm som Josefine, der mødte Jesus i sine unge dage i Nazaret i julekalenderen ‘Jesus og Josefine’, der blev vist på TV2. Det endte med at være en enorm oplevelse for Pernille Kaae Høier.

»Min mor var lidt bekymret til at starte med, da hun havde læst en artikel om børnestjerner, der var blevet fucked op, men det var en kæmpe drøm for mig at være med, så heldigvis fik jeg lov,« siger Pernille Kaae Høier til Metroxpress.

Der var dog en skræmmende scene, hun tydeligt husker fra rollen som Josefine. En scene, hvor instruktøren gerne ville have, at hun skulle kysse MGP-vinderen Razz på munden.

Det var så pinligt, og jeg kæmpede for at overbevise dem om, hvor urealistisk det var, fortæller Pernille Kaae Høier til avisen.

Det lykkedes hende til sidst at få dem til at lave det om, så hun slap for at udføre den pinlige handling.

Sådan ser Pernille Kaae Høier ud i dag. Hun er blevet dobbelt så gammel og er i dag 24 år.
Sådan ser Pernille Kaae Høier ud i dag. Hun er blevet dobbelt så gammel og er i dag 24 år.
Vis mere

Hun slap dog ikke for at blive genkendt på gaden efter sin medvirken i julekalenderen.

Og her 12 år efter rollen som Josefine, bliver hun stadig genkendt af og til. Det er lidt underligt, selvom folk er helt vildt søde, fortæller skuespilleren.

Pernille Kaae Høier har ikke lagt filmverdenen helt på hylden. I øjeblikket læser hun på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup, og til foråret skal hun en tur til Californien for at læse et semester på Long Beach University.

Hun kan nemlig godt lide at arbejde med film og kommer nok til at fortsætte ud af det spor.

Den 24-årige barnestjerne har udover julekalenderen medvirket i tv-serien Store Drømme, og hun håber, at fremtiden byder på meget mere skuespil, fortæller hun til Metroxpress.