Jennifer Lawrence står nøgen og selvsikker foran sin mandlige medspiller og en sal fuld af statister.

Hun spiller i den nye film 'Red Sparrow' en russisk agent, som har fået ordre på at være splitternøgen og lade en mandlig agent tage sig bagfra. Men hun har situationen under kontrol. Hun udtrykker styrke og kontrol i sit blik.

»Jeg følte mig meget stærkere, efter jeg indspillede den scene,« siger Jennifer Lawrence til BT i Los Angeles om sit valg at vise sig nøgen for verden.

»Jeg var bange inden jeg skulle lave scenen. Men så så jeg Francis, som jeg føler, at jeg har kendt siden jeg var 5, og kameramændene var fra 'Hunger Games', og så kunne jeg ikke føle mig mere tryg. Jeg var omgivet af en fantastisk gruppe mennesker, der støttede mig.«

Jennifer Lawrence.
Jennifer Lawrence. Foto: AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
Vis mere

Jennifer Lawrence følte sig tryg ved Francis Lawrence, der instruerede hende i tre  'Hunger Games' film siden 2013, og de havde lange samtaler om nøgenscenerne i filmen. Hun var derfor fuldkommen i kontrol over, hvad hun ville og ikke ville og hvad verden ville få at se.

»Jeg kan ikke spille en karakter, der er villig til at gå længere end jeg personligt er villig til at gå,” siger Jennifer Lawrence om at spille Dominika Egorova. ”Det er en realistisk scene, så jeg kan ikke bare slingre ud i solnedgangen.«

'Red Sparrow' er en agentthriller, der er baseret på den tidligere CIA-agent Jason Matthews roman af samme titel. Dominika Egorova er en russisk balletdanser, der efter en ulykke på scenen, bliver hyret af sin onkel til at blive russisk agent. Det er en barsk verden.

»Der er mange dystre elementer i denne film, og der er mange, der vil blive berørt af det. Men det var mere vigtigt for os at fortælle historien korrekt og gøre den farlig og sandfærdig end det var for mig at konfrontere en frygt jeg længe har gået med.«

Kontrol
I august 2014 blev nøgenfotos af Jennifer Lawrence spredt på nettet af en anonym hacker på fotoforummet 4Chan. De private billeder var til hendes daværende kæreste Nicholas Hoult, som den dengang 24-årige skuespillerinde havde et langdistanceforhold til. Billederne blev offentliggjort mod hendes vilje.

»Der var en lang periode i mit liv, hvor jeg ikke ønskede at bliver betragtet på en seksuel måde,« siger Jennifer Lawrence, der lovede sig selv aldrig at dele den side af sig selv med verden igen.

»Jeg ville ikke have, at der var nogen, der skulle se min bare hud, og der var mange ting, der gjorde mig ukomfortabel. Men hvis jeg skulle fortælle denne historie, så var jeg nødt til at overkomme min frygt og  det endte med at gøre mig stærkere.«

Jennifer Lawrence følte, at hun med nøgenscenerne i ”Red Sparrow” tog noget tilbage, der tilhørte hende - og som var blevet taget fra hende: Retten til at vise sin krop, som hun ønsker at den skal vises.

»Jeg føler, at jeg glædeligt og i velvilligt lejer min krop ud til min kunst,« siger Jennifer Lawrence, der er påklædt i en sexscene med medspilleren Joel Edgerton, der spiller amerikansk spion i 'Red Sparrow'.

»Jeg ville have sagt nej til at være nøgen i forbindelse med en sexscene. Men jeg synes, at nøgenscenen var nødvendig for at fortælle historien.«

Jennifer Lawrence i filmen 'Red Sparrow'.
Jennifer Lawrence i filmen 'Red Sparrow'. Foto: FOX
Vis mere

Stærke kvinder
Jennifer Lawrence er Hollywoods højest betalte skuespillerinde. Men der er langt mellem kvinder og mænds løn i filmbranchen. Det forsøgte hun at lægge fokus på i Lena Dunhams Lenny Letter for to år siden.

»Jeg føler mig allerstærkest, når jeg er i stand til at sige hvad jeg virkelig mener,« siger Jennifer Lawrence, der vandt en Oscar i 2013 for sin rolle i 'Silver Linings Playbook'.

»Jeg føler mig magtesløs, når jeg er bange for at sige hvad jeg mener. Så føler jeg mig lille. Jeg tog en beslutning, da jeg var 25 om at sige min mening, og jeg vil ikke lade være med det bare for at undgå en ubehagelig situation.  Det er okay, hvis det er ubehageligt. Jeg siger min mening. Men i situationer, hvor jeg ikke kan gøre det, føler jeg mig svag.«

Jennifer Lawrences seneste film 'mother!' fik dårlige anmeldelser og var et kommercielt flop. Jennifer Lawrence fik sin første Razzie-nominering for sin præstation i filmen.

»Jeg er ligeglad,« siger Jennifer Lawrence bestemt.

»Jeg har aldrig givet så meget af mig selv til rolle, og jeg føler, at det er min bedste præstation nogensinde, og det er den eneste holdning, jeg virkelig bekymrer mig om. Jeg er meget stolt af den film.«

Jennifer Lawrence dannede par med instruktøren af 'mother!', Darren Aronofski, men hun forklarede Adam Sandler i et interview i filmbladet Variety, at filmens negative modtagelse var en af årsagerne til deres brud efter et år sammen.

»Der er faktisk mange fordele ved at være single,« siger Jennifer Lawrence.

»Jeg er i et godt ’single humør’, hvor jeg synes, at det er rart, at jeg kan gøre lige hvad jeg vil, og at jeg kan være alene og se frygtelige programmer på tv. Men om et par måneder bliver jeg selvfølgelig frygteligt ensom, og så er jeg på en eller anden lang venteliste, som hører med til singlelivet. Men der er jeg ikke nået til endnu.«