De to ’Hjem til gården’-deltagere forelskede sig på gården, hvor de ikke havde mulighed for at date.

Den opmærksomme seer vil undervejs i programmet have bemærket, hvordan 30-årige Kasper Brock Jørgensen og 36-årige Trine Cecilie Enevoldsom i ‘Hjem til gården’ søger mere og mere sammen, hvilket da også bliver bemærket af de øvrige beboere.

I dag er de to blevet kærester, og selvom følelserne opstod på gården, var det først ude i virkeligheden, at romancen kunne spire. Kasper havde nemlig en kæreste, som han først måtte bryde med. Bagefter var sagen en anden.

»Det var lidt sjovt, fordi vi havde det sådan, at nu skulle vi faktisk på date,« siger Trine.

»Jeg har aldrig været på date før, men det har Trine. Så lavede vi en joke ud af det, hvor det kunne være helt vildt sjovt, at Trine tog mig med på date. Ikke fordi vi skulle finde ud af, om vi skulle være kærester, fordi det var vi. Men bare fordi det var sjovt, og fordi vi kunne,« fortsætter Kasper.

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Kasper kørt til lægen med mistanke om alvorlig sygdom

Parrets første date blev således en tur ud og spise, hvor snakken gik.

»Det var ikke så meget anderledes end alle de andre gange, hvor vi går ud og hygger os med at gå i biografen, tager ud og spiser eller drikker en kop kaffe på en café,« siger Kasper.

»Det var nok bare en bedre date end nogle af de andre, man har været på,« fortsætter Trine.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

De to er siden blevet glade for at date hinanden, og selvom daten med Trine var Kaspers første rigtige date, er det formentlig ikke den sidste.

»Jeg er meget overrasket over datinglivet. Jeg er ret tændt på det; jeg synes, det var pisse sjovt. Jeg er vild med dating, så længe det er med Trine. Så vil jeg rigtig gerne blive ved med at date også,« siger Kasper med et grin.

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-deltager flygtede fra Fremmedlegionen

Følg med på Realityportalens Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindelig bragt på Realityportalen