Historiker og forfatter til '1864 - En guide i krigens fodspor’ Erik Ingemann Sørensen anmelder 1864 med de historiske briller for BT og giver serien op til seks kanoner.
Ingen har som historikeren Tom Buk-Swienty beskrevet krigen 1864 med alle dens lidelser, vanvidsdispositioner, smerter og vildfarelser. Derfor kunne Ole Bornedal ikke have haft nogen bedre historisk konsulent. Hidtil har han imidlertid ladet Buk-Swienty slemt i stikken. På trods af hans absolutte fortællefrihed, så har instruktøren begået temmelig megen vold mod den historiske virkelighed. Og drejet fakta efter forgodtbefindende. I dramaets hellige navn.
Det blev der for alvor lavet om på i 4. del– selv om Monrad stadig fremtræder nærmest lalleglad og ualmindelig naragtig. Det er for letkøbt, når den historiske person vitterlig var et særdeles komplekst menneske. Og den dag i dag særdeles omdiskuteret. Slinger i tid og sted præger stadig centrale scener. Men denne gang overskygges de af dramaets rystende realisme.
Ja – soldaterne drog virkelig ud med sang og regimentsmusik for fuld skrue. Tilsat befolkningens jubel. 'Dengang jeg drog af sted…'– den folkekære soldatersang fra 1. Slesvigske krig med tekst af Peter Faber. Der også er forfatter til 'Højt for træets grønne top'. På den preussiske side møder vi den 80-årige generalfeltmarskal Friedrich von Wrangel. Han tror ligefrem, han skal slås mod Napoleon. Her ligger Bornedal helt tæt på den historiske virkelighed.
Soldaternes ankomst til Dannevirke gengiver fremragende det chok, der ramte dem alle: 'Forfaldent og helt uegnet til krig', siger fortælleren. Mere rammende kan det ikke siges. Og frosten, der havde gjort de oversvømmede områder farbare, blev endnu en modstander. Ingen indkvartering – kulde og elendighed. Ødelagt moral. Sådan som det rullede hen over skærmen – sådan måtte det have været. En fremragende rekonstruktion.
Og så kom tågen – beskrevet igen og igen i breve fra begge sider. Kanonérerne måtte sigte efter den mundingsild, man kun kunne ane. Granaterne regnede derfor ned over den lille by Mysunde og satte husene i brand. Denne side af det dramatiske slag udelades helt. Dette er dog indledningen til en krig, hvor også civilbefolkningen må udstå store lidelser.
Forpostkampen, skrigene, lemlæstede lig og amputationerne er hentet direkte ud fra den historiske virkelighed.
Kongen besøgte Dannevirke – så vidt vides ikke Monrad. Men dennes helt utilbørlige tanker om det hensigtsmæssige i, at miste 1/3 af hæren – ja, det var de præcise ord, de Meza fik gengivet. Men af sin stabschef, Heinrich Kaufmann.Måske var det Bornedals fastholden og rekonstruktion af de historiske fakta, der gjorde dette afsnit til det hidtil bedste.
