____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>BT er på besøg hos Natascha Linea og Bent og deres lille datter Lia, der nu er godt fem måneder.

Den lille familie er kendt fra Kanal 4 tv-serien 'De unge mødre', hvor seerne har kunnet følge med i det unge pars genvordigheder med Odense Kommune, da Natascha Linea bliver gravid som 17-årig.

Kommunen retter nemlig øjeblikkeligt et skarpt øje på parret. Og efter de begge har været igennem en psykologundersøgelse, konkluderer kommunen, at parrets intelligens er så lav, at de ikke har nogen forældreevner.

Derfor bliver Natascha Linea og Bents datter, Lia tvangsfjernet fire dage efter fødslen. Få måneder efter bliver tvangsfjernelsen underkendt af Den Sociale Ankestyrelse. De unge forældre får derfor deres datter hjem og bo en måned før jul.

Og selv om familielykken nu er stor i det lille rækkehus syd for Odense, bobler vreden over Odense Kommunes behandling af hende, Bent og Lia stadig i den unge mor.

- Jeg er rigtig, rigtig sur på kommunen, for nu skal de ikke have lov til at ødelægge mere for os, siger Natascha Linea.

- Min sagsbehandler i kommunen har flere gange sagt til mig, at hun synes, det var en dårlig idé, vi fik Lia hjem, når vi har været til møder med kommunen. I Ankestyrelsens afgørelse står der, at Lia hun kan bo hjemme. Det har sagsbehandleren fordrejet til, at Lia kun kan bo hjemme, hvis vi får hjælp eller forandrer os. Vi har bedt om at få en ny sagsbehandler, men det kan vi ikke få, så længe sagen kører, fortæller Natascha Linea.

Derfor har kommunen foranstaltet at komme på besøg mandag, onsdag og fredag i to-tre timer ad gangen, hvor det unge pars evner som forældre bliver observeret. Også en sundhedsplejerske kommer forbi oftere, end normalt.

Se her hvordan det er gået en række af de øvrige unge mødre:

Sådan er det gået Inge Yvonne: Sprang ud som bi-seksuel

Sådan er det gået Nadja: Blev førtidspensionist

Sådan er det gået Hannah Melissa: Ville fjerne Cecilya igen

Sådan er det gået Stine: Blev forlovet

Sådan er det gået Camilla: Blev skilt

Sådan er det gået June: Gift og studerende

Sådan er det gået Kristina: Mangler kærligheden

Sådan er det gået Christina: Vægttab gik i stå

Sådan er det gået Sabrina: Vil have Simon igen

Sådan er det gået Nanna: Mangler gnisten

Sådan er det gået Glennie: Aborterede nytårsaften

Sådan er det gået Katherina: Fik 3. barn

Sådan er det gået Camilla F: Lærte på den hårde måde