Lørdag blev en ny trailer til filmen 'Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald' offentliggjort på konferencen Comic Con i San Diego, USA. Den kan du se lige her.

Filmen er en efterfølger til 'Fantastic Beasts and Where to Find Them' fra 2016 og en del af Harry Potter-universet. De to Fantastic Beast-film foregår dog længe før, at Harry Potter lever. Men man kommer blandt ande til at møde en ung Albus Dumbledore, der spilles af Jude Law. Filmen har også Eddie Redmayne i hovedrollen som Newt Scamander.

I filmen 'Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald' skal Newt Scamander hjælpe Albus Dumbledore med at tilfangetage den onde troldmand Gellert Grindelwald, der spilles af Johnny Depp.

Selve handlingen foregår omkring 70 år før Harry Potters eventyr, og det er den anden film ud af i alt fem planlagte spin off-film til Harry Potter-filmene.

Filmen får dansk premiere til november.