En brevlækage afslører nu, hvordan forfatteren George R.R. Martin havde planlagt plottet i de bøger, der danner grundlag for succeserien 'Game of Thrones'.

ADVARSEL: DENNE ARTIKEL INDEHOLDER SPOILERS. LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU IKKE VIL VIDE, HVAD DER KOMMER TIL AT SKE I BØGERNE ELLER I TV-SERIEN

For mere end 20 år siden, i 1993, sendte forfatteren George R.R. Martin et brev til sin agent, hvori han beskrev sine planer for handlingen i bøgerne 'A Song of Ice and Fire'. Dengang var planen kun at lave tre bøger og ikke de syv bøger, der i dag er udkommet eller er planlagt til det.

Tre billeder af brevet blev sendt ud det sociale medie Twitter, hvor de straks blev delt og diskuteret. Sidenhen er billederne blevet fjernet igen. De kan dog læses her, her og her, fortæller Huffington Post.

Planerne, som George R.R. Martin havde i 1993 - tre år før første bog udkom - var radikalt anderledes historier end dem, læsere og seere har kunnet opleve.

Herunder følger nogle af de nu skrinlagt planer:

Nikolaj Coster-Waldaus rolle Jaime Lannister som konge

Ifølge brevet ville onde og unge kong Joffrey blive »fjernet« af sin onkel, dværgen Tyrion Lannister. Herefter ville Jaime Lannister (spillet af Nikolaj Coster-Waldau ) indtage tronen for derefter at stikke sin bror Tyrion i ryggen ved at beskylde ham for en masse mord. Tyrion ville herefter blive forvist.

Læs også:

En kærlighedstrekant mellem Tyrion, Arya og Jon Snow:

Efter Tyrion er røget væk fra magtens centrum i Kings Landing, falder han for Arya Stark. Hun gengælder dog ikke hans kærlighed og indleder i stedet en romance med sin stedbror Jon Snow. Dette skulle have ledet til en skarp rivalisering mellem Jon og Tyrion.

Robb Stark ville falde i kamp

Mange vil nok kunne huske den grusomme bryllupsscene, hvor Robb Stark, hans kone og hans mor samt en masse allierede går i et bagholdsangreb til et bryllup. Men originalt var det slet ikke planen, at Robb Stark skulle dø på den måde. Ifølge det lækkede brev skulle Robb Stark såre Joffrey hårdt under et slag, for derefter selv at blive dræbt af Jaime og Tyrion Lannister.

Læs også:

Gameofthrones

Dragemoderen Daenerys ville dræbe Khal Drogo

I tv-serien og bøgerne begynder Daenery Targaryen og Khal Drogos forhold voldsomt, men stille vokser en spirrende kærlighed. Planerne i 1993 var dog, at Daenerys ville hævne Khal Drogos mord på hendes bror og dræbe sin mand.

Fem karakterer overlever - denne kan stadig gå i opfyldelse, så læs videre på eget ansvar

George R.R. Martin skriver i brevet til sin agent, at det er meningen, at fem specifikke karakterer vil overleve det episke dramas forløb. Det handler om Tyrion Lannister og Daenerys Targaryen samt Winterfell-børnene Arya, Bran og 'horeungen' Jon Snow. Vi får se, om denne vil passe i sidste ende.

Nogle ting har dog ikke ændret sig det mindste, så med fare for at skuffe, har det altid været planen, at den populære karakter Ned Stark skulle dø. Faktisk beskriver brevet hans død næsten præcis, som den sker i tv-serien.