Det er med vemod, at stjernen fra TamTam-revyen og tv-serien 'Badehotellet' flytter fra ydre Nørrebro i København. Men helbredet tvinger den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen og hendes mand væk fra bydelen. Det skriver ugebladet Se og Hør.

I 12 år har den karismatiske, folkekære skuespiller Bodil Jørgensen boet på ydre Nørrebro sammen med sin mand, Morten Søborg og deres tilsammen tre børn, 18-årige Johannes, 14-årige Østen og syv-årige Rigmor. Og hun har nydt hvert eneste sekund.

Læs også:

Men fra den 1. juli er det slut. Så flytter familien fra de to sammenlagte lejligheder på Nørrebro nemlig til et rækkehus tæt ved det idylliske Mølleåen ved Lyngby.

»Det er meget vemodigt, men Morten har store problemer med sin ryg, og jeg bliver 55 år næste gang og er ikke blevet meget mere mobil efter uheldet med traktoren for lige netop et år siden. Huset i Lyngby er bare mere komfortabelt,« siger skuespilleren til Se og Hør.

Læs også:

Bodil Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at hun elsker Nørrebro bydelen med det farverige miksmaks af etniske butikker, cafeer og ikke mindst menneskemyldret. Den kombination kommer den rødhårerede og lattermilde skuespiller til at savne i Lyngbys mere idylliske omgivelser.

Men heldigvis sætter Bodil Jørgensen næsten lige så stor pris på den smukke natur omkring Lyngby, hvor Mølleøen flyder stille og smukt.