Skuespilleren Matthew Lewis gider ikke mere se sine pikante billeder.

Det gik verden rundt, da Matthew Lewis var forsidemodel for Attitude Magazine i juni, for der var da lige kastet en lækkerheds-fortryllelse eller to over skuespilleren. Han blev kendt som den glemsomme og uheldige Neville Longbottom i Harry Potter-filmene, men den opfattelse ændrede sig, da han viste godterne frem i Attitude Magazine. Billederne gik viralt og Matthew Lewis er efterhånden ret træt af billederne.

LÆS OGSÅ: Nu kommer ny Harry Potter-temapark

»Jeg har set nok af mig selv i bukser for resten af livet,« siger Matthew Lewis til Express. Skuespilleren er ofte blevet mindet om billederne, når han surfer på nettet og vennerne holder sig heller ikke tilbage for at drille ham med billederne.

Da magasinet henvendte sig til Matthew Lewis, kunne han slet ikke forholde sig til det.

»Jeg tænkte ”Hvad i alverden vil de med mig”,« siger han grinende.

LÆS OGSÅ: Pretty Little Liars-stjerne grædefærdig: For tyk til filmrolle

»Naturligvis tænker man på David Beckham eller en anden som er afsindig lækker, når man tænker på forsidemodeller, ikke mig. Men jeg havde arbejdet med fotografen Joseph Sinclair før og han er utrolig talentfuld,« siger Matthew til Express.

Den var den erfarne fotograf som fik Matthew Lewis til at lave mere frække billeder end han er vant til.

»Han foreslog, at vi tog nogle mere vovede billeder, fordi jeg er i mit livs bedste form og jeg stoler på ham,« lyder det fra Matthew. Den gode form er skuespilleren ikke kommet sovende til. For at blive klar til sin rolle i filmen ”Me Before You also” hyrede Matthew fitnesstræneren Tim Buckley – fyren som sørger for Daniel Craigs Bond-form.

LÆS OGSÅ: NCIS-stjerne stopper

Skuespilleren blev berømt i Harry Potter, men det er ikke alt han tænker tilbage på med glæde.

»At tage væk for at lave Harry Potter var noget l**t,« siger han. Skuespilleren kan godt lide at skifte mellem forskellige projekter, så at lave troldmandsfilmene i ti år blev en smule kedeligt for ham.

»Misforstå mig ikke, jeg lyder som en idiot. Det var sådan en stor mulighed og alt jeg tænkte på var ”Jeg vil på bar med mine venner”. Men følelsen forsvandt. Jeg opdagede, at det var et fantastisk arbejde,« lyder det fra Matthew Lewis.

Artiklen blev oprindeligt bragt i HER & NU.