Den markante figur Steve Stifler fra 'American Pie'-filmene var kendt som én, der ikke var bleg for at sætte sig selv i fokus. Det er dog ikke helt tilfældet for skuespilleren bag rollen, Seann William Scott, der i dag er 40 år gammel.

Det skriver Dagbladet. Da den første 'American Pie' film havde premiere i 1999, stiftede hele verden bekendtskab med den unge gruppe gymnasieelever fra Michigan. Iblandt dem var Steve Stifler, den kække i flokken, der blandt andet gik under navnet 'Stiffmeister', og hvis mor en af de andre drenge endte med at score.

Filmene gav seerne mange minderværdige scener, og de fleste husker nok ordene »Stifler's mom« i dag. Efter succesen med American Pie, hvor den 40-årige skuespiller medvirkede i fire styks, har han blandt andet medvirket i filmen 'Dude where's my car', der også har den kendte amerikanske skuespiller Ashton Kutcher på rollelisten.

Seann William Scott har også medvirket i filmene 'Role Models' og 'Welcome to the jungle,' og derudover lægger han stemme til 'Crash' fra Ice Age-filmene. De seneste år har der dog været ret stille fra skuespilleren, der ofte spiller de energiske og morsomme roller.

Seann William Scott ses her (tv.) i filmen 'Dude, where's my car' fra 2001, som han medvirkede i sammen med Ashton Kutcher (th.). Seann William Scott spillede rollen som 'Chester'.
Seann William Scott ses her (tv.) i filmen 'Dude, where's my car' fra 2001, som han medvirkede i sammen med Ashton Kutcher (th.). Seann William Scott spillede rollen som 'Chester'. Foto: NF
Vis mere

På det personlige plan har der været nogle udfordringer for den 40-årige skuespiller. I 2011 blev han indlagt på en klinik, så han kunne blive behandlet for 'personlige problemer,' lød det fra en talsperson dengang. Seann William Scott holdt selv kortene tæt ind til kroppen i forhold til, hvad der lå bag hans indlæggelse.

Han delte aldrig grunden med offentligheden, og det vides derfor ikke, om indlæggelsen havde noget at gøre med, at skuespilleren forsvandt lidt fra rampelyset i en periode.

I 2012 blev han forlovet med modellen Lindsay Frimont, men allerede 10 måneder efter sluttede deres forhold. Seann William Scott har også tidligere dannet par med January Jones, som han spillede overfor i den tredje film fra American Pie-serien 'The Wedding'.

Seann William Scott er aktuel i både en film og en ny serie i 2017. Her ses han i 2015.
Seann William Scott er aktuel i både en film og en ny serie i 2017. Her ses han i 2015. Foto: SUPPLIED BY XPOSUREPHOTOS.COM
Vis mere

Selvom Seann William Scott ikke har været den stjerne, der har ført sig mest frem på røde løbere, betyder det dog ikke, at skuespiller-karrieren er lagt på hylden. Ifølge film-databasen IMDb, vil den 40-årige skuespiller nemlig være at finde på skærmen i 2017. Her medvirker han i filmen 'Goon: Last of the Enforcers.'

Han har også medvirket i den første film, 'Goon', der udkom i 2011. I efteråret kom det også frem, at Seann William Scott er at finde på rollelisten i den nye komedieserie 'The Baby', der også har premiere næste år.

Der er i alt lavet otte film i American Pie-serien: American Pie, American Pie 2, American Wedding, American Pie: Band Camp, American Pie: The Naked Mile, American Pie: Beta House, American Pie: The Book of love og American Reunion.