Natascha Linea har svært ved at tro på, at hun må beholde sin lille dreng.

Natascha Linea Kaup er i 38. uge af sin graviditet, så hun kan føde når som helst. Og selvom det er 2,5 år siden, hun fik tvangsfjernet datteren Lia, så har det sat så dybe spor i hende, at hun næsten ikke tør tro på, at hun får lov til at beholde sin søn.

»Jeg tænker tit på, om det virkelig kan være sandt, at jeg må være mor nu? Kan det virkelig passe, I lader mig beholde min dejlige dreng? Har slet ikke forstået, at jeg får lov denne her gang«, skriver hun på sin blog og fortsætter:

»Det er så uvirkeligt, at jeg virkelig må være mor på fuld tid for min lille nyfødte dreng, uden nogen skal komme og blande sig i mit liv og MIN måde at være mor på.«

LÆS OGSÅ: Natascha Lineas vilde tilbud: Vil du være far igen Bent?

LÆS OGSÅ: DRAMA: Store problemer mellem Natascha Linea og Bent

Jeg har fejl, men…
Lia blev tvangsfjernet kort tid efter fødslen, og der gik flere måneder, før Natascha Linea og ekskæresten Bent fik deres datter hjem. Men selvom tvangsfjernelsen har sat dybe spor i den unge mor, så gør det også, at hun glæder sig ekstra meget til at skulle føde sin lille søn.

»Når jeg sidder og kigger tilbage på billederne af Lia og ser, hvor glad hun var den dag, hun kom hjem til os igen, så kan jeg godt se, at selvfølgelig skal jeg være mor, det er hele mit liv at være det. Og JEG ER EN GOD MOR! Ja jeg har fejl, og nej, jeg gør ikke alting perfekt, men jeg er en god mor for mine børn«, fastslår hun.

Natascha Linea har termin 2. april, og Lias lillebror skal efter planen hedde Novah. Udover indlægget på sin blog har Natascha Linea ikke nogle kommentarer om sin graviditet i øjeblikket. Hun mener, at folk ved det, de har behov for at vide og ønsker at holde resten privat.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea vil gerne ligne Linse Kessler

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindelig bragt på Realityportalen.dk