TV2- og DR-folket genudsender deres julekalendere lige så ofte, som fuglene flyver syd på. Men er det de rigtige kalendere, de vælger at vise igen-igen?

- Vi har ikke økonomi til at finansiere en ny julekalender hvert år. Men det er også en tradition og ret hyggeligt, når familierne kan sætte sig ned og gense en julekalender sammen, siger chef for Børn og unge-afdelingen i DR, Birgitte Fredsby.

Hvordan vælger I, hvilken der skal genudsendes?

- Vi vælger ud fra, at den skal ramme den store bredde. Og så skal det være en kalender, der passer ind i tiden.

Hvorfor spørger I ikke seerne om, hvad de gerne vil se?

- Det har vi også gjort nogle år. Men seernes minder er stærkere, end den kvalitet de gamle julekalendere egentlig er i. De gamle julekalendere virker meget teatralske, og kan ikke sammenlignes med de produktioner, vi har i dag. Så gensynet bliver ikke kun på den gode måde.

I år genudsendes Absalons Hemmelighed på DR og Pyrus i alletiders eventyr på TV2.

SE BILLEDERNE AF DE DANSKE JULEKALENDERE GENNEM TIDEN HER.

HVILKEN JULEKALENDER VIL DU SE IGEN? NOMINER DIN FAVORIT HER, SÅ PRØVER VI AT FÅ DEN MEST POPULÆRE VIST IGEN!