____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den festglade iværksætter Mads Dinesen, der er bedragerisigtet for mere end en halv million kr., leder i TV3 nye boligprogram 'Kræsne købere' efter en strandvejsvilla.

Hans budget er 16 mio. kr., og boligen skal gerne have både pool og privat strand.

I aftens program ser 22-årige Mads Dinesen på et 140 kvm hus i det fashionable Humlebæk på nordkysten.

Mads Dinesen er kendt for at leve et ekstravagant liv med dyr champagne, og vil gerne have naboer, der kan forstå hans livsstil.

For Mads har prøvet at blive misforstået af folk, der ikke sætter samme pris på ekstravagance som ham selv. Det skete f.eks., da han for nyligt skulle købe ind i Netto på Østerbro. Her handlede han for 700 kr., men gav kassedamen 1.000 kr. og bad hende beholde resten.

Det skabte bare forvirring og lange køer i Netto. Hør her hvorfor.

Kræsne købere kan ses tirsdag aften kl. 21.00 på TV3