Niels Lind Larsen
'Elin's fest' på Bellevue Teatret begynder, hvor de fleste fester slutter: med et glas treo. To kæmpe treoer, afløst af tre store egoer, Peter Frödin, Paprika Steen og Anders W. Berthelsen, der sammen med instruktør Line Knutzon har skabt sæsonens frækkeste forestilling.

Ikke underlivsfræk selv om vi møder både Gokkeren fra Notre Dame, Fætter BRs nye bolleven, Lille Lise, der får sit anus klippet op som en Davidsstjerne, og varulven Wulf, der penetrerer en værdigt trængende Paprika Steen. Eller okay: den er også ret så fræk under bæltestedet, men først og fremmest fræk i betydningen flabet og modig nok til at forfølge en gennemført absurd og pointeløs humor fra første til sidste nummer i denne buket af sketches, sange og Segway-ballet.

Frödin og Steen har haft en forkærlighed for det absurde helt tilbage fra 'Lex & Klatten'. Den deler de tydeligvis med Berthelsen, og drivkraften i festudvalget synes at have været at holde fast i denne kærlighed. At turde bevare de umiddelbare, skøre ideer uden af skrive dem frem til en samlende pointe. At give efter for trangen til at klæde sig ud og opføre sig tosset. Og at turde tro på at de er sjove nok til at slippe afsted med det hele.

Don't kill your darlings, som man ellers netop er nødt til i de fleste shows, hvor komikken skal passes ind i en forkromet ramme og sikres forståelse helt ned på bageste række.

I 'Elin's fest' er intet for småt eller for fjollet. Der er ingen snerende rød tråd i forestillingen, men dog en vis symmetri i optrinene, der veksler mellem små vignetter bundet op på et enkelt ord eller ansigtsudtryk, vovede vaudevillesange og nærmest dilletantagtige sketches, der spilles alt for langt ud, hvilket i sig selv gør dem sjove.

Det er satire, men det er også gammeldags grotesk og fysisk humor i Monty Python-stil. Det er musikalsk, uden at musikken bliver dominerende (eller medrivende) som hos Det Brune Punktum. Og det er befriende langt fra alle standup-rutiner.

Naturligvis chancer trioen den også i deres konsekvens. Det pointeløse bliver i længden den samme pointe, og det absurde synes sine steder at stille sig tilfreds med et par kunstige tænder og en sjov paryk, så der næsten går Søren Østergaard i den. Peter Frödin i rød flamingokjole synes således at være et nummer, vi allerede har set.

Men et par bløde saltstænger kan ikke ødelægge festen, når værterne er så skarpe komiske begavelser som Berthelsen, Steen og - ikke mindst - Frödin. Deres humor har vid og deres timing er spot on. De er gode til at balancere de enkelte numres pjattede umiddelbarhed med stramheden, farten og rytmen i afviklingen af showet. Og de får overraskende sjove resultater ud af, at lade Berthelsen og Frödin, der er ret ens af statur, duellere både på mimik og depressioner.

Så har du en forkærlighed for selskabet, kan du roligt finde halskluden og stilletterne frem. Man skriger ikke af grin hele vejen, men man klukler længe efter, når man kommer i tanke om Paprika Steens gabardinebukser, den erotiske forfatter Hovski Snovski, der giver '50 Shades of Grey' kam til pubeshåret, eller de tre svenske flickar, der leger kuk-kuk i skoven.

I 'Kundskabens træ' kom der som bekendt ingen gæster til Elins fest. Den fejl vil det være synd at begå igen.

Elin's fest. Bellevue Teatret, Klampenborg.
Med: Anders W. Berthelsen, Peter Fröding og Paprika Steen. Iscenesættelse: Line Knutzon. Til 9. november
4 ud af 6 stjerner