Ikke en kærlighedskomedie - hvad er den så?
Det er sjældent noget godt tegn, når man en time inde i en film tager sig selv i at sidde og mumle: ’Hvor fa’en vil de hen med det her bavl?’
En time inde i instruktør Henrik Ruben Genz’ film ’Undskyld jeg forstyrrer’ havde jeg i hvert fald lyst til at råbe: ’Ja, det må du sgu nok sige!’ ud over biografen.Men så var det faktisk netop, at ’Undskyld jeg forstyrrer’ begyndte at give en slags mening. Det er historien om den unge pige Helene (Sara Hjort), kuet af sin mor (Lotte Andersen), som via sin søgen efter den far, hun aldrig har kendt, bliver involveret i et lukningstruet teater og specielt den plagede manuskriptforfatter (Nicolas Bro - fremragende og overbevisende som altid).
Forvirret, men fascinerende
En på overfladen banal historie, som udvikler sig faretruende og fascinerende i et behjertet forsøg på at skabe ensemblespil et sted mellem klassisk 30er Berlin-dekadence og fransk film noir. Og lad det være sagt med det samme - hvis du er ude efter smukt bundne sløjfer hér, så tjener det dig bedre at tænke tilbage på pakkerne under juletræet.
Filmen præsenteres som en kærligheds-komedie, men hvis det er dét, Genz tror, han har lavet, tager han med al respekt fejl.
Derimod lykkes han et langt stykke ad vejen med en fin film om lede og lykke, desillusion og dystre udsigter og om galskab og gode hjerter.
Dansk, 2011, Prem: Overalt
