Pinlighedernes herre mødte tirsdag en skare af sin fans, da billetsalget til - KLOVN - The Movie åbnede kl. 16.30 i Imperial-biografen i København.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Foran 50 ivrige Klovn-fans langede filmens hovedperson Frank Hvam og dennes kæreste i filmen, Mia Lyhne, billetter over skranken i Danmarks største biograf. Og allerede fra første mand i køen imiterede komikeren den pinlige stemning fra filmen og tv-serien.

- Det sure fjæs og den dårlige service ligger meget til mig. Det tog fem minutter pr kunde, så det tog virkelig lang tid. Også fordi jeg ikke ville lave fejl. Jeg var meget oppe på dupperne: - Hvor gammel er du? og - Nu skal du ikke tage fra kassen, fik jeg sagt. Der har været en rigtig dårlig stemning. Helt som der skal være, lød det fra Frank Hvam, efter han og Mia Lyhne havde ageret uduelige BioCity-billetsælgere foran den flok dedikerede fans, der ventede på forsalget

Filmen, som har premiere 16. december, bliver en af de største satsninger i Danamrk i 2010 og byder udover Frank og Mia også på Casper Christensen og Iben Hjejle, som også er kendt fra TV2 Zulu-serien, der siden 2005 har underholdt danskerne.

Men netop risikoen for, at filmen bare blev et forstørret afsnit af serien, har været vigtig at undgå, fortalte Frank Hvam, da han mødte pressen.

- Den største udfordring har været at lave en KLOVN-film, som faktisk bliver taget alvorligt, og som bliver opfattet som en film og ikke bare tre afsnit, der bliver sat i røven på hinanden, sagde Frank Hvam.

- KLOVN - The Movie lander midt i biografårets højsæson, når filmen d. 16. december skal kæmpe om kinogængerne med både - Harry Potter og Dødsregalierne og Dreamworks-satsningen - Megamind, der har premiere samme dag som Klovn-filmen.

Den hårde konkurrence i julemåneden er imidlertid ikke noget, der får Frank Hvam til at tvivle på filmens muligheder på lærredet foran danskerne.

- Jeg har ingen ide om sådan noget. Det må der være nogle pengemænd ude på Nordisk Film og Zentropa, der ved noget om. Vi har sgu lavet en ret fed film. Og så kan vi ikke gøre andet. Det virker, som om folk glæder sig til at se den, sagde Frank Hvam.