Håret var sat og kjolerne rettet til, da den ene tv-kendis efter den anden spankulerede op ad den røde løber natten til nattens Emmy-fest.

Anledningen var naturligvis uddelingen af de prestigefyldte tv-priser, hvor af én af dem blev givet til den danske instruktør Susanne Bier. Men som altid var der også masser af fokus på kjolerne.

Og med god grund. For selvom langt de fleste bar skøn satin og perfekte pallietter på klassisk vis, så var der også et par tv-skuespillere, der havde vovet sig ud i nogle eksperimenterende gevandter - med større eller mindre held.

Vi giver dig her de allerbedste og allerværste skrud fra nattens Emmy-fest i The Microsoft Theater i Los Angeles.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Emilia Clarke.
Emilia Clarke. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Britiske Emilia Clarke, der bedst kendt for rollen som Daenerys Targaryan i hitserien Game of Thrones, optræder på flere mediers liste over nattens smukkeste kjoler.

Blandt andet hos Harpers Bazaar, der påpeger, at kun de færreste kan bære en hudfarvet kjole. Men det kan Emilia Clarke.

Selvom hun sidste år blev kåret til verdens mest sexede kvinde af det amerikanske magasin Esquire, så hylder magasinet Elle hende for at bære en såkaldt ’nøgenkjole’ fra Atelier Versace på en noget anden og mere ærbar måde end f.eks. sangerinden Rihanna og tv-personligheden Kim Kardashian.

E! News er dog ikke begejstrede. Det er en smuk kjole, bevares. Men halsudskæringen med vandfaldseffekten får hende til at se ældre ud end de 29 år, hun har stående i passet, mener de.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gwendoline Christie.
Gwendoline Christie. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Hendes Game of Thrones-kollega Gwendoline Christie fremhæves også. Men det er i den helt anden grøft.

Hun får heller ikke mange roser med på vejen fra E! News, som får associationer til det amerikanske koncept prom, som nok bedst kan sidestilles med gymnasiets gallafester. Ikke en flatterende beskrivelse for en 38-årig skuespiller.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Emily Ratajkowski.
Emily Ratajkowski. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Emily Ratajkowski fik sit store gennembrud, da hun viste sin veldrejede nøgne krop frem i den kontroversielle musikvideo til Robin Thickes 'Blurred Line' i 2013. Men nu har den 25-årige model og skuespiller slået fast, at hun også gør det overordentligt godt med tøj på.

Således optræder hendes smukke midnatsblå kjole fra designeren Zac Posen på de fleste amerikanske mediers liste over absolut bedst klædte på nattens røde løber.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Anna Chlumsky.
Anna Chlumsky. Foto: PAUL BUCK
Vis mere

Den liste befinder Anna Chlumsky til gengæld ikke på. Veep-skuespilleren kritiseres for at have iført en kjole, hvor øjet aldrig finder ro. Der sker simpelthen alt for meget. Bare skuldre, balloneffekt i skørtet, for langt slæb og for poset silhuet. E! News går endda så langt som at sige, at det ligner bobleplast, mere end det ligner en kjole.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Claire Danes.
Claire Danes. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Homeland-stjernen Claire Danes deler vandende. De fleste er enige om, at den græskinspirerede guldjole er ganske smuk og flatterende. Men nogen, bl.a. E! News råder skuespillerinden til at droppe al den spray tan, inden hun hopper i den gyldne farve næste gang.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sophie Turner.
Sophie Turner. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Sophie Turner, som de fleste vil kende som den rødhårede Sansa Stark i Game of Thrones, var hoppet i en sort Valentino-kjole, som komplimenterede hendes naturlige blonde hår.

Harpers Bazaar klapper i hænderne over, at den 20-årige skuespillerinde havde valgt en alderssvarende kjole. Elegant, simpel og tækkelig.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sarah Paulson.
Sarah Paulson. Foto: MIKE NELSON
Vis mere

Som med så mange andre ting er også mode subjektiv. Hvor flere amerikanske medier falder i svime over Sarah Paulsons stilede smaragdgrønne kjole med den dybe halsudskæring, synes E! News dog mest af alt,at 'American Horror Story'-skuespilleren ligner en havfrue-kopi.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kerry Washington.
Kerry Washington. Foto: PAUL BUCK
Vis mere

Kerry Washington fra den politiske tv-thriller Scandal havde skruet sin højgravide krop ned i en stram kjole fra designeren Brandon Maxwell. Det kalder Entertainment Weekly for 'et modigt valg', der lykkes til fulde. De hylder hende blandt andet for de bare stykker under brystet, som er vovede, men elegante.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sofia Vergara.
Sofia Vergara. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Den colombianske skuespiller Sofia Vergara optræder også på nærmest samtlige lister over årets bedste Emmy-kjoler. Men Modern Family-stjernen kritiseres også for at være for forudsigelig, idet hun altid optræder i kropsnære kjoler, der fremhæver hendes tynde talje og store barm.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kristen Bell.
Kristen Bell. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Der er også bred enighed om, at Kristen Bell strålede i sin kjole fra Zuhair Murad. Today Style kalder hende en eventyrprinsesse, mens Hollywood Life elsker hendes afslappede frisure og diskrete makeup, så kjolen fik lov at tale for sig selv.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sarah Hyland.
Sarah Hyland. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Hollywood Life kalder Sarah Hylands kombination af bukser og kjole med slæb for 'cool' og 'moderne'. Andre er dog knap så begejstrede for Modern Family-skuespillerindens antræk. Daily Mail udråber det til at være en katastrofe. Ikke fordi, det er mærkeligt med bukser på den røde løber, men fordi de sorte grove bukser slet ikke passer til de yndige blomster-broderier på toppen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hari Nef.
Hari Nef. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Den mest absurde kjole står Hari Nef dog for. For hvad der på afstand kan ligne rosenmønster på den flagrende kjole, viser sig i virkeligheden at være...en bunke blodrøde babyer.