DR sender i alt ti afsnit af »Historien om Danmark«, der deles i to sæsoner.
DR sender i alt ti afsnit af »Historien om Danmark«, der deles i to sæsoner. Foto: Morten Krüger

DRs store historiesatsning afføder ikke udelt begejstring. Programmet er mandsdomineret, konservativt og unuanceret, mener forfatter. Hos DR har man dog bestræbt sig på netop det modsatte.

DR har åbnet den store historiebog og blæser atter engang danmarkshistorien op i fjernsynsformat, så danskerne kan blive klogere på den historie, de selv er en del af. Det gør DR med »Historien om Danmark«, der i selskab med Lars Mikkelsen som dramatisk historiefortæller indtil nu har taget os fra stenalder til tidlig middelalder.

Men selv om programmet har fået ros, herunder af Berlingske, for at være en ambitiøs satsning, har det også affødt kritik for værende mandsdomineret, konservativt og unuanceret. Navnlig fra forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der kritiserer forholdet mellem eksperternes fortællinger og det visuelle, som DR præsenterer seeren for.

»Det visuelle lever ikke op til det, eksperterne fortæller. Det visuelle lægger sig meget op ad det traditionelle, som vi kender. Eksperterne er omvendt nuancerede og sørger faktisk for at fortælle om kvindernes rolle. Så når de forklarer, at kvinder gik meget på jagt, synes jeg, man skulle vise det i den sideløbende dramatisering. Man kunne eksempelvis vise tre kvinder og en mand i stedet for fire mænd i den scene, hvor de går på jagt i istiden.«

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hvorfor er det nødvendigt?

»Fordi man bør sørge for at tydeliggøre kvinderne i fortællingen, og vise at de også er en stor del af historien. Hvis man viser en mand, der jager, lægger folk ikke mærke til det. Men hvis man omvendt viser en kvinde, der jager, er det noget, folk lægger mærke til.«

Hvorfor skal man lægge mærke til kvinden?

»Kvinder har også brug for at kunne spejle sig i historien. Og man kunne godt prøve at tage det et niveau op for en gangs skyld. Hvis mænd prøver at forestille sig en verden, hvor alt historieformidling er båret af kvinder, og hvor det eneste de så, når de kiggede rundt i byen, var kvinder på heste og så videre. Det tror jeg ikke, de ville synes var særlig spændende,« siger hun.

Urokkelige fakta

Kritikken er Dorthe Gad Thuemoes, der er programredaktør på »Historien om Danmark«, ikke ubetinget enig i.

»Vi gør rigtig meget for at være nuancerede. Vi er to redaktører på hvert program for at være sikre på, at vi går i den rigtige retning. Derudover har alle tilrettelæggere og manuskriptforfattere en løbende dialog med forskellige eksperter på området.«

Men er der ikke en pointe i, at I kunne repræsentere kvinden lidt mere?

»Det er måske vanetænkning, at vi portrætterer mænd, der går på jagt. Men det var formentlig primært mænd, der gik på jagt. Det fortæller vores eksperter netop. Vi viser også en kvinde, der går på jagt, mens en ekspert udtaler, at kvinder nok også har gået på jagt. Ofte når man så viser noget, der ikke nødvendigvis har et køn, er det ofte mænd. Mange af de ting kunne nok lige så godt have været en kvinde. Det er der selvfølgelig en pointe i. Vi har lagt os op ad de kilder, der nu er. Og mange af dem har jo netop fortalt, at det var mændene, der gik på jagt, og at det var dem, der stod for det mere ekstroverte.«

Og det er netop dét, Anne Lise Marstrand-Jørgensen kalder for konservativt og gammeldags. Hun efterspørger, at DR satser lidt. Hun mener, at DR har valgt at overprioritere hensynet til, at alle skal kunne være med, og til ikke at udfordre normen for meget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

»Jeg er sikker på, at man har gjort sig nogle hensyn til seertal og så videre. Men det er jo ikke særligt dristigt. Ikke at alt behøver være det, men nu befinder vi os jo i et årstal, hvor vi godt må gøre tingene, så det passer til vores tid. DR har valgt at gå den traditionelle og konservative vej, som jo altså ikke har nogen kant,« siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Til spørgsmålet om hvorvidt DR kunne have valgt en mindre konservativ vej, svarer Dorthe Gad Thuemoes:

»Det kunne man sikkert godt. Men jeg synes faktisk allerede, vi forsøger. Eksempelvis i historien om Koelbjergkvinden, som viser sig at være en mand. Men vi skal jo også tage hensyn til, at vi laver en serie til hele familien og alle danskere, og derfor skal vi først og fremmest fortælle de vigtigste historier og tendenser. Jeg synes faktisk, vi har brugt meget tid på at repræsentere begge køn ligeligt. Men der er altså også noget historisk fakta, vi ikke kan rokke ved,« siger hun.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.