Mange forældre så rødt, da børnenes yndlingsprogram Disney sjov fredag aften var kortet ned fra en hel til en halv time.

1. december bliver imødeset med spænding i mange danske børnefamilier, hvor årets julekalendere får premiere. I år hagler kritikken ned over DR allerede efter første afsnit. Først og fremmest, fordi Statsradiofonien har valgt at sende en norsk serie. Men det falder også mange forældre for brystet, at det ugentlige højdepunkt i mange hjem, Disney sjov, fredag aften var kortet ned fra en hel til en halv time.

Jonas Carlsen skriver på DRs facebook-side:

'Den der halve times Disney sjov er fandme en ommer!!! Det kan fandme ikke passe, at min datter på 4 år skal miste en halv time af sin faste ugentlige underhold, fordi den ældre gruppe af unge skal have deres kalender ind over hendes normale sende tid!!! Som endda er en norsk produktion... Kom lige ind i kampen!!!'

Og Anne-Sorie Thorgaard Zonkjer undrer sig:

'Hej DR. Er det sådan, at der kun er 1/2 times Disney Sjov resten af december?'

Ninna Hansen mener, det er tarveligt over for de små:

'Hvor er det virkelig tarveligt over for de små børn at skære Disney sjov ned til kun 2 afsnit! Og så for en ret kedelig julekalender som små børn ikke gider glo på!'

Liv Kristine Nordenbjerg foreslår, at Disney sjov bliver rykket frem til klokken 18 i stedet:

'Er det så hver fredag i december, at Disney sjov kun varer en halv time? Kunne man så ikke rykke det til kl 18 i stedet ? Hilsen en mor til 2 små børn som elsker Disney sjov.'

I skrivende stund er det uvist, om aftenens afsnit af det populære Disney-programmet var forkortet på grund af VM-lodtrækningen umiddelbart før, eller om det kommer til at være sådan resten af december.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra DR til sagen.

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX' podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download den gratis i iTunes eller lyt med her: