Den sydafrikanske hurtigløber og paralympiske atlet Oscar Pistorius dræbte i 2013 sin daværende kæreste, modellen Reeva Steenkamp, som han skød gennem døren ind til parrets badeværelse.

Pistorius forsøgte at erklære sin uskyld - eller uvidenhed - med forsvaret om, at han troede, det var en indbrudstyv. Den 30-årige sydafrikaner afsoner lige nu en dom på seks års fængsel som følge af sin ugerning.

Hele den tragiske sag omkring mordet på Reeva Steenkamp bliver nu til en film.

Det amerikanske tv-selskab Lifetime har produceret filmen 'Blade Runner Killer', hvis navn kommer af Pistorius' kælenavn 'Blade Runner', som han har fået grundet sine specielle benproteser.

Oscar Pistorius i retten. Sydafrika den 15. juni 2016.  
Oscar Pistorius i retten. Sydafrika den 15. juni 2016.   Foto: © Siphiwe Sibeko / Reuters
Vis mere

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Lifetime har valgt at markedsføre filmen som at være historien set fra Reeva Steenkamps og hendes mor, June Steenkamps, perspektiv. Det forarger June Steenkamp og hendes mand, Barry Steenkamp.

'Ethvert indtryk af, at dette skulle være Junes perspektiv, eller at filmen er anerkendt af Steenkamp-familien, er ikke sandt,' fortæller parret i en pressemeddelelse, ifølge AFP. Her understreger de, at de på intet tidspunkt har bidraget til filmen.

Oscar Pistorius i retten den 15. juni 2016.   
Oscar Pistorius i retten den 15. juni 2016.    Foto: ALON SKUY
Vis mere

Steenkamp-familiens advokat, Tania Koen, bekræfter over for sydafrikanske Channel24, at familien ikke er blevet kontaktet af filmproducenterne, hvilket Pistorius-familien heller ikke er blevet, fortæller Oscar Pistorius' bror, Carl Pistorius, til samme medie.

»Titlen lyder som om, at filmen var lavet med en bestemt forudindtagelse fra producernes side,« fortæller broderen, der vil diskutere filmens indhold med sine advokater.

Entertainment Weekly udsendte fredag filmens trailer, som du kan se herunder:

I rollen som Oscar Pistorius spiller den ukendte Andreas Damm, der har haft et par roller i krimiserierne 'Person Of Interest' og 'Elementary'. Reeva Steenkamp spilles af den tyske model Toni Gaarn. Filmen er planlagt til at blive sendt den 11. november.

Oscar Pistorius blev først dømt for uagtsomt manddrab, hvor hans sad et år i fængsel, mens resten af dommen skulle afsones i husarrest. 6. juli 2016 blev Pistorius så fundet skyldig i mord, hvorfor han modtog en ny straf på seks år.

Oscar Pistorius vandt seks paralympiske guldmedaljer og blev ved OL i 2012 den første atlet med begge ben amputerede, der deltog i en olympisk løbekonkurrence.

Oscar Pistorius med sin daværende kæreste, modellen Reeva Steenkamp. Billedet her er fra den 26. januar 2013.    
Oscar Pistorius med sin daværende kæreste, modellen Reeva Steenkamp. Billedet her er fra den 26. januar 2013.     Foto: WALDO SWEIGERS
Vis mere

 Oscar Pistorius i retten.  
Oscar Pistorius i retten.   Foto: MARCO LONGARI
Vis mere