I et nyt tv-program på Kanal 4 skal fire danske kvinder med babydrømme have hjælp af et hold eksperter til at finde den mand, der skal være far til deres kommende barn. »Et problem,« siger børnerådsformand, som mener, børn skal skånes for eksponering i medierne. »Det er forældrenes beslutning,« siger tv-stationen, som mener, at børnene vil være stolte over at have bidraget til en holdningsændring om 10 år.
Det nye tv-program, som kommer i 2018 og får titlen 'Gravid med en fremmed', vil sætte fokus på alternative familiemønstre. Her får fire singlekvinder hjælp af en række eksperter - blandt andet familieterapeuter, fertilitetslæger og sociologer - til at blive matchet op med potentielle kommende fædre, som de lærer at kende og herefter skal vælge imellem. Og forhåbentligt ender det hele med et barn.
Da BT skrev om det kommende tv-program mandag, fik det hurtigt flere læsere til tasterne. På BTs Facebook-side skriver for eksempel Jette Deigaard:
'At få et barn er en meget seriøs ting, og så lige frem gør det til et reality show syntes jeg er fuldstændig meningsløst.'
'Børn er efterhånden blevet et forbrugsgode, som man skal kunne få på et hvilket som helst tidspunkt uden begrænsninger. Nu også i et underholdningsprogram. Man undres,' skriver Joan Møller Christensen.
Men programdirektør på Kanal 4, Anne Garlichs, kan sagtens retfærdiggøre, at der er brug for et program som 'Gravid med en fremmed'.
»Vi møder fire kvinder, der alle har et brændende ønske om et barn, og som har valgt at leve anderledes end i en traditionel kernefamilie. De har valgt, at de ikke vil have et barn med en sæddonor, fordi de synes, det er vigtigt, at der både er en mor og en far i barnets liv. Og vi har valgt at hjælpe dem med at finde den helt rigtige far til deres kommende barn,« siger hun og tilføjer:
»Så under den lidt kontroversielle titel gemmer sig et enormt sympatisk projekt.«
Stadig flere kvinder vælger at blive solomødre. Fra 2013 til 2016 er antallet af børn som forventes født efter fertilitetsbehandling af en kvinde uden partner steget med 35 pct. viser en årsopgørelser fra Dansk Fertilitetsselskab. Det er altså langt fra et helt nyt fænomen, at mor og far aldrig har været kærester.
»Selvfølgelig har vi overvejet, om det er et etisk forsvarligt projekt. Men der er ingen af de her kvinder, der bliver tvunget ind i det. Det er en rejse, de var taget på alligevel. Men nu hjælper vi til. De har altid mulighed for at sige fra, hvis den rigtige mand ikke er der, eller hvis de fortryder.«
I en undersøgelse, som analyserinstituttet Gallup har udført for BT, er halvdelen af de 1.020 udspurgte danskere uenige eller overvejende uenige i, at der bliver taget hensyn til børnene i et sådan tv-program. 37 pct. er i tvivl, mens kun 13 pct. mener, der bliver taget hensyn.
Og ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, kan barnet tarv bestemt også diskuteres, når man vælger at eksponere børn på den måde. Han mener, man træffer en meget stor beslutning på børnenes vegne, som man ikke har mandat til.
»Det har altid konsekvenser at blive eksponeret i medierne, og derfor er det som udgangspunkt et problem, når børn ikke selv kan samtykke til at deltage i for eksempel et tv-program,« siger han.
Det er programdirektør på Kanal 4, Anne Garlichs, dog ikke helt enig i.
»Som forælder har man mandat til at træffe den beslutning, ligesom man træffer andre beslutninger på sine børns vegne. Kvinderne i dette program ved, hvad de går ind til. Programmet handler jo i udgangspunktet ikke om deres kommende barn, men om hele processen forud for tilblivelsen af dette barn« siger hun og tilføjer:
»Og så er det jo ikke første gang, vi ser børn blive til på tv. Der findes allerede 'Årgang 0' og 'De Unge Mødre'.«
Foreløbig ved Kanal 4 ikke, hvor der skal sættes punktum for historien. Umiddelbart handler tv-programmet om processen, men kanaldirektøren vil ikke afvise, at man også kommer til at være vidner til barnets første år.
»Men vi er enormt bevidste om det her projekt, og vores største ønske er at passe på kvinderne og deres kommende børn. Så det er noget, vi finder ud af hen ad vejen i samråd med dem.«
Når det debatskabende program ruller over skærmen i 2018, vil de kommende forældre formentlig blive kendte ansigter. Derfor vil barnet vokse op, mens hele Danmark vil være bevidste om, at det blev til på denne endnu lettere tabubelagte måde - med risiko for, at det ikke er i barnets interesse.
Til det siger Anne Garlichs:
»Hele ambitionen er at være med til aftabuisere nogle af de mange familieformer, der findes i Danmark. De fire mødre og deres ufødte børn er med til at fortælle danskerne, at vi skal være mere rummelige, og at der er rigtig mange former for børnefamilie anno 2017. Jeg håber, det barn vil være stolt over som 8-årig at kunne sige: 'Jeg har været med til at nedbryde fordomme.' Formentlig og forhåbentlig har det her barn haft en fantastisk og tryg opvækst, og formentlig går det i klasse med en masse børn, som ikke engang har en far. Når barnet er stort nok til, at det kunne blive problematisk, så er det nok ikke et problem længere (at det er tabubelagt, red.). Grænserne rykker sig hele tiden, og ved at sætte fokus på det, går det måske lidt hurtigere.«
Kanal 4 leder i øjeblikket efter modige mænd, der er interesserede i at blive fædre uden at være i et forhold med moderen. De fire kvinder har de allerede fundet.
En af dem er 33-årige Theresa Skov fra Randers. Hun har altid drømt om at blive mor, men har aldrig mødt den rigtige mand eller fundet det rigtige tidspunkt. Nu håber hun, at hun kan få drømmen opfyldt, mens hun er med til at nedbryde fordomme om familier, der har valgt at leve anderledes end den klassiske kernefamilie.
Hun er allerede forberedt på, at hun nok kommer til at forsvare, at hun har sat et barn i verden som en del af et underholdningsprogram.
»Én ting er, at jeg kan blive genkendt - det må jeg lære at leve med - noget andet er barnet. Men så længe det ikke påvirker barnet ind i voksenlivet, så er det egentlig okay. Så kan det her bruges lidt som en videodagbog, som barnet kan få lov at se, når det en gang er stort nok og måske vil spørge: 'Hvorfor er jeg blevet til på den her måde?' Det er egentlig en rar ting, som jeg nok havde lavet alligevel,« siger Theresa Skov.
