Anmeldelse: ’The Disaster Artist' - 4 ud af 6 stjerner

Det bliver ikke mere meta, end når James Franco intruerer og spiller hovedrollen i filmen om indspilningen af den bedste af de dårligste film i verden.

Franco spiller nemlig Tommy Wiseau, som både skrev, instruerede, finansierede og selv spillede hovedrollen i ’The Room’ – de dårlige films svar på ‘Citizen Kane’ – fra 2003, der siden dyrkes som kult i større byer verden over.

James Franco rammer plet som den excentriske outsider Tommy Wiseau. Foto: SF Studios Vis mere

’The Disaster Artist’ er baseret på bogen af samme navn fra 2013 af skuespilleren Greg Sestero – Wiseaus bedste ven, der spiller Mark i ‘The Room’, og som her spilles af Francos bror Dave.

James Franco rammer plet som den excentriske outsider Tommy Wiseau  - hvad også indbragte ham en Golden Globe - og når man lige ser bort fra de dårlige parykker, får man en vildt morsom og rørende hyldest til venskab, film og dét aldrig at opgive sine drømme.

Mange skuespillere har haft lyst til at 'lege' med, da James Franco og Seth Rogen gik i gang med filmen, så man kan b.la. se Zac Efron, Megan Mullally, Kevin Smith, Keegan-Michael Key, Kristen Bell, J.J. Abrams, Adam Scott, Melanie Griffith og som her på billedet Sharon Stone - sammen med Dave Franco. Foto: SF Studios Vis mere

Du behøver ikke at have set ’The Room’ først, men du vil helt sikkert gerne se den efterfølgende.

4 ud af 6 stjerner
’The Disaster Artist', USA, 2017.
Instruktør: Jamens Franco.
Premiere over hele landet.
Se trailer: