Anmeldelse: 'Møllehave – hellere forrykt end forgæves' - 3 ud af 6 stjerner

En hyldestgave til Johannes Møllehave – som i dag fylder 81 – og hans fans. For det er godt nok meget Møllehave på én gang (i dag 4. januar 2018).

I instruktørdebutant Peter Klitgaards portræt af præsten, forfatteren og fordragsholderen følger vi den ikoniske fortæller rundt i sin ’hjemstavn’ Frederiksberg, når han taler med sin afdøde hustru Herdis på kirkegården og med folk på gaden.

Den ikoniske fortæller tryllebinder her de unge mennesker på Testrup Højskole. Foto: Camera Film
Den ikoniske fortæller tryllebinder her de unge mennesker på Testrup Højskole. Foto: Camera Film
Vis mere

Vi ser ham tryllebinde de unge på Testrup Højskole, ser ham diktere sine tekster til en kvinde, da han ikke længere selv kan skrive – eller køre bil.

Men vi hører ham allermest tale direkte til kameraet om meningen med livet – hører ham citere egne og venners tekster (Halfdan Rasmussen, Habakuk og Benny Andersen) og ham tale meget om sine mentorer Kierkegaard, Nietzsche, H.C. Andersen, Kafka og Storm P.

Han elsker at fortælle og gør det med stor passion og livsglæde. Og hukommelsen er stadig utrolig imponerende. Han fortæller gerne om det at gøre sine prædikener og tekster simple, om tiden som fængselspræst, sin maniodepressive diagnose (han fik lige efter studentereksamen) og sin sen opdaget og udlevet masochisme. Men der er også meget af Møllehøve, så nok mest til fans.

Møllehave - der i dag 4. januar 2018, fylder 81 år - har stadig en vildt imponerende hukommelse - trods flere blodpropper i hjernen. Foto: Camera Film 
Møllehave - der i dag 4. januar 2018, fylder 81 år - har stadig en vildt imponerende hukommelse - trods flere blodpropper i hjernen. Foto: Camera Film 
Vis mere

Filmen virker ikke kronologisk klippet, så hans udseende skifter - længde af hår og skæg - og lidt dumt med interviewers ene spørgsmål i begyndelsen.

3 ud af 6 stjerner
'Møllehave – hellere forrykt end forgæves', Danmark, 2018.
Instruktion: Peter Klitgaard. Dokumentar.
Vises i udvalgte biografer.
Se trailer: