Efter tro køretjeneste må Linse Kessler i aftens afsnit af 'Familien fra Bryggen' sige farvel til sin gamle Mazda. Bilen skal nemlig skiftes ud med en ny model.

»Mazda-pigen kan ikke mere, hun er død, det er slut. Vi ser hende ikke mere. Min kære Mazda. Hun har gjort det godt den gamle«, siger Linse Kessler i aftens afsnit af Familien fra Bryggen, hvor hendes røde lyn går på pension.

Sorgen over at miste hendes trofaste ven går dog hurtigt over. Faktisk går der kun fire timer, fra Linse har sagt farvel til hendes røde bil, til hun får gang i en ny model. Bilforhandleren får hurtigt hjulpet Linse Kessler med at få hendes hede drøm om en ægte amerikanerbil til at gå i opfyldelse.

»Jeg glæder mig til at lære hende at kende, det er min nye veninde«, siger Linse Kessler begejstret om sin nye øse, inden hun overhovedet har set det nye transportmiddel.

Men forberedelserne går i gang, for allerede inden den nye bil af modellen 'Dodge Ram' er landet på Bryggen, har Linse og vennen 'Moster-Niller' været nede og teste om der er plads i parkeringskælderen.

»Jeg køber altså heller ikke bil efter parkeringsplads, jeg køber parkeringsplads efter bil,« griner Linse Kessler, da de ikke kan få plads til Geggo og Cengiz bil, der er mindre end den Linse har købt.

Linse har svært ved at styre sin begejstring, da hun kan høre brummen fra hendes nye bil.
Linse har svært ved at styre sin begejstring, da hun kan høre brummen fra hendes nye bil. Foto: TV3
Vis mere

Glæden er stor, da hun endelig får sin nye kæmpe bil, og sammen med 'Moster-Niller' kører de rundt og viser bryggevennerne det nye familiemedlem frem.

Du kan se 'Familien fra Bryggen' torsdag kl 20.00 på TV3.