Hvis du er fan af bestemte tv-genrer som eksempelvis reality, er der chancer for, at du er mere narcissistisk end gennemsnittet.

I en undersøgelse, foretaget af forskere fra University of Pennsylvania og Ohio State University, fremgår det, at folk, der ser meget tv og fans af bestemte tv-genrer, er meget mere optaget af sig selv end normalt.

Det skriver engelske Independent.

Det viser sig, at hvis man er stor fan af reality-tv, sport, politiske talkshows og gyser/thriller-genren, så er man oftere optaget af sig selv.

Forskerne Robert Lull og Ted Dickenson har foretaget undersøgelsen blandt 565 studerende på et amerikansk universitet, hvor de spurgte om de studerendes tv-vaner.

Udover at blive spurgt om, hvor lang tid de så tv om dagen, samt at de fik en liste med 15 tv-programmer, hvor de skulle udvælge, hvilke de brugte mest tid på at se.

De studerende blev derudover bedt om at tage en test kaldet ’Narcissistisk Personligheds-opgørelse’, som indeholder 40 udsagn, hvor svarene kan give en indikation på, hvor selvoptaget den enkelte person er.

En sammenligning af de to undersøgelser har påvist, at de højtscorende på narcissisme-skalaen også er dem, der generelt ser meget tv. De studerende så i gennemsnit tre og en halv times tv om dagen.

Testen, der måler, hvor narcissistisk man er, kan tages her. Den er dog på engelsk.