Hun har været nomineret 17 gange. Men før nattens fest havde Meryl Streep ikke vundet filmverdenens fineste pris siden 1982. Denne gang lykkedes det med filmen 'Jernladyen', der havde dansk premiere i sidste uge.

Det var for niende gang skuespiller Billy Crystal, der var vært for Oscarshowet.

Og den 64-årige tv- og filmveteran gjorde jobbet så godt, at salen, der var spækket med superstjerner som Brad Pitt, George Clooney, Max Von Sydow og Angelina Jolie, flere gange rejste sig for at levere stående bifald.

Blandt de øvrige store vindere var Martin Scorseses 3D-film 'Hugo', der modtog fem Oscarpriser.

Aftenens eneste danske bidrag Nicolas Winding Refns film 'Drive', der var nomineret for 'bedste lyd', vandt ingenting.

Men til gengæld kunne folkene bag den sorthvide stumfilm 'The Artist' gå hjem med favnen fuld af Oscarguld - bl.a. for årets bedste mandlige hovedrolle.

Efter sin sejr sagde 'Årets Bedste skuespillerinde' Meryl Streep:

- Jeg kunne næsten høre hele USA sukke: Åh nej ikke hende igen.

Men salen var anderledes begejstrede og de takserede endnu engang med et stående bifald.