Er du fan af tv-serien Downton Abbey? Så kan du godt begynde at glæde dig. Tv-serien bliver nemlig til en film.

Optagelserne går allerede i gang denne sommer, så filmen kan ramme biograflærredet engang næste år, skriver The Guardian.

Skuespillerne vil være de samme som i tv-serien, der kort fortalt handler om slottet Downton, der ejes af familien Crawley, som ønsker, at slottet forbliver i familiens eje. Tv-serien følger familien og deres tjenestefolk i tiden op til og efter Første Verdenskrig.

Den britiske skuespiller Maggie Smith spiller rollen som Violet i tv-serien Downton Abbey.
Den britiske skuespiller Maggie Smith spiller rollen som Violet i tv-serien Downton Abbey. Foto: -
Vis mere

»Da tv-serien sluttede, var det vores drøm at lave en film for de millioner af fans, serien har. Og nu, efter vi har skrevet kontrakt med mange af skuespillerne, er vi tæt på at kunne starte produktionen,« siger producer Gereth Neame til det engelske medie.

Highclere Castle i det sydlige England blev for alvor kendt ifm med tv-serien Downton Abbey, hvor hovedpersonerne i tv-serien bor. 
Highclere Castle i det sydlige England blev for alvor kendt ifm med tv-serien Downton Abbey, hvor hovedpersonerne i tv-serien bor.  Foto: NIKLAS HALLE'N
Vis mere

Filmen starter, hvor serien sluttede, i 1926. Men detaljer i handlingen er endnu ikke blevet offentliggjort. Tv-serien løb første gang over skærmen i 2011 og varede seks sæsoner. Den vandt tre Golden Globes og 15 Emmy-priser (ud af 69 nomineringer).

Downton Abbey foregår i tiden op til og efter første verdenskrig, hvor man følger famlien Crawley og deres tjenestefolk.
Downton Abbey foregår i tiden op til og efter første verdenskrig, hvor man følger famlien Crawley og deres tjenestefolk. Foto: -
Vis mere

Tv-serien har været vist i mindst 150 lande.