Anmeldelse: '120 slag i minuttet' - 4 ud af 6 stjerner

Instruktør Robin Campillo – der selv er tidligere Act Up-medlem – kaster os lige ind i 1990ernes hiv-kamp i Paris mellem aktivistgruppen Act Up og regeringen.

Hiv-epidemien breder sig, og Frankrig er særligt ramt (de mistede nærmest en hel generation af kreative unge) og aktivisterne finder sig ikke i, at staten slæber fødderne, så de deler pjecer og kondomer ud på skoler og afbryder møder, hvor de kaster teaterblod.

Nahuel Pérez Biscayart spiller den 26-årige Sean, som er radikale, ret veltalende, hiv positiv og medlem af Act Up. Foto: Camera Film Vis mere

Midt i kamp og kaos finder gruppens radikale og ret veltalende medlem Sean og den eftertænksomme, maskuline Nathan hinanden – og et rørende, troværdigt og nærmest dokumentaristisk forhold udvikler sig.

Der bliver talt og diskuteret meget – især om forskning, manglende informationer, hiv-status, T4-tal, behandling og præparater, men det er en vigtig film om en tid hvor hiv fyldte hele dit korte liv (før kombinationsbehandling, der i dag gør, at man kan leve med hiv) og de spiller alle ret troværdige.

4 ud af 6 stjerner
'120 slag i minuttet', Frankrig, 2017.
Premiere i udvalgte biografer
Se trailer: