Jeg elsker, elsker Robin Wright og er også rimeligt glad for Naomi Watts, der rummer meget mere, end hun viser i blege 'Diana'. At se dem sammen i et erotisk drama som to veninder, der hver især indleder et forhold til hinandens halvvoksne søn, lyder som en lækkerbidsken. Men 'Perfect Mothers' er desværre en noget fersk affære.
Lil (Watts) og Roz (Wright) har været veninder hele livet. Uadskillelige selv som voksne, hvor de er bor dør om dør i en paradisisk australsk lagune. Deres 18-årige sønner, Ian og Tom, er næsten som brødre. De surfer dagen lang på de blå bølger og soler deres gyldenbrune adoniskroppe, mens mødrene sender dem lange sultne blikke.
De erotiske spændinger mellem dem alle fire er tydelige, og da Ian en våd aften forfører Roz, følger Lil og Tom hurtigt efter. Veninderne er forfærdede over egen opførsel, men ikke så meget som de er tændte og lykkelige, og stik mod alle konventioner lader de forholdene fortsætte.
Instruktør Anna Fontaines vil gerne prikke til vores fordomme ved at skildre sit firkløver som et lille harmonisk paradis, der fungerer fint, så længe omverdenens slanger ikke trænger sig på. Provokationen ligger i at tro på de dobbelte forhold og tage parrenes følelser alvorligt. Men filmens helt grundlæggende problem er, at der intet er at provokere med eller prikke til, hvis man ikke som udgangspunkt er lidt forarget over, at en kvinde i 40erne kan have et kærlighedsforhold til en knægt på det halve. Det er filmen nemlig selv. Den har en moralsk præmis, og dermed bliver den i virkeligheden mere snerpet end vovet.
Er man ikke knibsk bestyrtet, bliver man næppe heller sensuelt pirret eller følelsesmæssigt grebet, og så virker den 'grænseoverskridende' fortælling ret banal. Heldigvis er Wright og Watts så gode skuespillere, at man ikke helt mister interessen, men både de og alle voksne kvinder med appetit på livet havde fortjent mere at bide i.
Perfect Mothers, USA, 2013, Drama, To ud af seks stjerner
