Velment morale og fabelagtig flot animation kan ikke redde denne forvirrede og uforløste fortsættelse til Oscar-vinderen ’Happy Feet’.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ligesom sidst handler det om de dansende pingviner og deres musikalske venner i den storslåede antarktiske natur.Nu er etterens lille stepdansende helt Mumle blevet en flot voksen kejserpingvin. Og det er hans dansehæmmede søn Erik, der skaber dramatikken ved at stikke af fra pingvinflokken.Undervejs får både far og søn lejlighed til at vise deres heltmod. Vi får også historien om dyrenes kamp imod forureningen. To drengerejer Bill og Will kæmper med deres egen seksualitet. Og endelig beskrives far/søn-konflikten i flotte farver og dramatisk dans.
Og hvis du synes, at det lyder forvirrende, så har du helt ret.
For meget på én gang
Ét af to’erens problemer er nemlig, at tegnefilmen vil for meget på én gang. Og som resultat gøres ingen af handlingsforløbene rigtig færdige.Et andet problem er musikken, hvor hit som Queens ’We are the Champions’ denne gang bliver blandet med nye sange, der slet ikke kan hamle op med klassikerne. Og endelig det helt dominerende problem: Vi har set det hele før.
Således er scenerne flotte. 3D-effekten er effektive. Og animationen er imponerende. Men alt dette nytter ikke meget, når historien er hullet og etterens uimodståelige charme er så godt som forduftet.
USA, 2011, premiere: Overalt
