Selvom tv-serien 'Borgen' er fiktion, kan seerne alligevel ende med at tage de 'fakta', der optræder i serien, for gode varer
Fiktion er fiktion. Fakta er fakta. Men når fiktionen er virkelighedstro, bliver det svært at skelne. Og det er, hvad der sker, når tv-serien ’Borgen’ ruller over skærmen. Det mener to eksperter.
Når Sidse Babett Knudsen i skikkelse af Birgitte Nyborg søndag efter søndag fremlægger politiske forslag på baggrund af undersøgelser og statistikker i DRs tv-serie ’Borgen’, tager seerne tallene til sig. Også selvom de er fiktive. For ting, vi har set i tv eller på film, sidder bedre fast, end ting vi har læst. Men vi husker dem ikke som fiktive fakta. Vi husker dem bare som fakta.
’Borgen’ kan derfor påvirke seere til at tro, at det fiktive er reelt. Det siger Ulrik Scheibye, der er cand.mag. i medievidenskab. Også selvom seerne ifølge DR godt ved, at ’Borgen’ er en fiktiv serie.
Tallene flyder sammen
- Det interessante er, at folk ikke lader til at kunne skelne mellem ’Borgens’ fakta og fiktion. Så snart seerne ikke er opmærksomme på, at det, der bliver præsenteret i serien, ikke er fakta, bliver de påvirket, siger Ulrik Scheibye, der dog ikke tror, at der er nogen seere, der forveksler Birgitte Nyborg med Margrethe Vestager, selvom det nok er hende, hun ligger tættest på politisk.
Men det er noget andet, når det blandt andet kommer til de fakta, der bliver præsenteret i serien.
- De bliver præsenteret som om, de var virkelighed, selvom de faktisk er fiktion. Hvis der i serien for eksempel bliver præsenteret et arbejdsløshedstal, hvor en politiker eller en journalist i serien siger, at det ligger på 15 procent, så vil seerne typisk huske det som noget, der er virkeligt. Men de vil ikke huske, at de hørte det i en fiktiv serie.
Klæbestof
Det er ikke ukendt, at fiktion kan erstatte fakta. En amerikansk undersøgelse viser, at Hollywoodfilm ofte vinder over og erstatter viden fra historiebøger hos skoleelever. Og i 1995 udførte en gruppe amerikanske psykologer et forsøg, der undersøgte, hvordan Oliver Stones film ’JFK’ påvirkede publikum.
Filmen om konspirationsteorierne om præsident John F. Kennedys død viste sig at have en stor påvirkning på tilskuerne, der blev mere tilbøjelige til at tro på konspirationen.
Og det er der ifølge Hans Henrik Knoop, der har forsket i læringspsykologi og er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, en helt naturlig forklaring på. Vi husker nemlig spillefilm langt bedre end langhårede artikler.
- Vores hjerne er ti gange bedre til at huske konkrete fænomener end abstrakte teorier. Den er især god til at huske konkrete ting og begivenheder i fire dimensioner. Det vil sige i tid og rum. En serie som ’Borgen’ fremstiller netop en sammenhængende konkret begivenhed, siger Hans Henrik Knoop og fortsætter:
- Samtidig husker vi bedre, når der er følelser på. For så er der motivation til at huske. Følelser virker som klæbestof på hjernen. Derfor husker man oftere detaljer fra serier end fakta, du har læst eller hørt til et foredrag.
Stort ansvar
Og følelser har der været nok af. Både i serien, men også hos seerne. Blandt andet har det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen klaget til DRs bestyrelse over, at ’Borgen’ ’promoverer’ prostitution.
Fordi fiktionen er så stærk, følger der ifølge Hans Henrik Knoop også et stort ansvar med.
- Der er et ret stort etisk ansvar fra producerenes side, når de laver sådan nogle serier. For de går tæt på virkeligheden og bruger de fordele, der er ved at gøre det. Men på den måde kan de også i højere grad programmere folks virkelighedsopfattelse på måder, så deres forståelse for den faktuelle verden bliver mere fejlagtig, siger Hans Henrik Knoop, der kalder DR for en form for ’underviser’, fordi mange danskere oplever, at det er uddannelse i samfundsfag at se ’Borgen’.
- Men en underviser har et ansvar og har pligt til ikke at fejlinformere. Og det er klart, at der er nogle risici forbundet med virkelighedstro fiktion som ’Borgen’. Det er min vurdering, at seerne i mange tilfælde vil have svært ved at vurdere, om det er er tale om fri fantasi eller kamufleret virkelighed.
Drama – ikke spin
Selvom det muligvis kan være svært for seerne at skelne mellem de to, mener Ulrik Scheibye dog ikke, at det er bevidst, at DR forsøger at påvirke seerne.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, der bliver påvirket af de fiktive fakta. Men jeg tror ikke, at Adam Price har andet for øje end at lave det bedst mulige drama, siger Ulrik Scheibye.
- Men uanset hans intentioner, betyder det dog ikke, at det ikke ender med at påvirke noget. Og det er det, der er pointen. Jo mere virkelighedstro, serien er, des større er sandsynligheden for, at folk husker de fiktionelle fakta på den forkerte måde og husker dem som om, de er rigtige.
