Tredje sæson af den danske Tv-serie med Sarah Lund får topkarakter i England.

De engelske TV-seere er vilde med 'Forbrydelsen' og Sarah Lund. De to første sæsoner nåede uhørt høje seertal for en en dansk TV-serie i udlandet. Selv det engelske kongehus er fans og den britiske hertuginde Camille Parker Bowles besøgte optagelserne af 'Forbrydelsen 3', da hende og Prins Charles besøgte Danmark.

Nu er det så blevet briternes tur til at nyde den tredje og sidste sæson af den danske krimiserie.

Første afsnit af 'Forbrydelsen 3' rullede lørdag over skærmen i England, og englænderne er stadig vilde med Sarah Lund. Avisen The Telegraph kaster således 4,5 stjerne ud af 5 efter den danske krimiserie og kalder Sophie Gråbøl for en af de bedste skuespiller på engelsk TV.

Anmelderen Niel Midgley bider mærke i, at Sarah Lund i den tredje og sidste udgave af Forbrydelsen for en gangs skyld viser en mere blød og privat side.

- For første gang i 31 afsnit har Sarah Lund sin egen lejlighed med borde og stole, skriver Niel Midgley fra The Telegraph.

En anden af de engelske aviser The observer roser forfatter Søren Sveistrups manuskript til skyerne.

- Søren Sveistrups manuskript holder seerne i en tvetydig spænding fra første sekund, skriver anmelderen Elizabeth Day.

Ligesom The Telegraph koncentrerer The Observer sin anmeldelse om Sarah Lund og beskriver hende som en ny kvinde, der ikke kun koncentrere sig om sit arbejde. Hendes nye hobby er planter og hun prøver at skabe kontakt til sin søn igen.

Samtidig bider anmelderen Elizabeth Day mærke i Sarah Lunds nye sweater, hvilket skulle være et udtryk, at hendes hår er løst og at hun har høje hæle modsat de tidligere sæsoners opsatte hår og flade sko.

Mens jagten på Emilie Zeuthens kidnapper først lige er begyndt i England, så nærmer slutningen sig herhjemme. Sidste afsnit af Forbrydelsen 3 sendes i aften. 

Hvad synes du om den her sæson af 'Forbrydelsen'?

Har den været bedre end de foregående, eller har der manglet noget?

Deltag i debatten herunder