Tommy Zwicky stopper på DR efter godt 12 år i mediehuset.
Tommy Zwicky stopper på DR efter godt 12 år i mediehuset.

DR-værten Tommy Zwicky, der blandt andet har arbejdet med DR's børneprogram 'Ultra Nyt', har sagt sit job op efter 12 år i mediehuset.

Det skriver han på sin Facebook-profil.

Her forklarer han, at han har været enormt glad for sine mange år i DR, der blandt andet har budt på tre år hos DR Ung og siden en lang årrække hos B&U med børne-tv. Men pr. 1. december er Tommy Zwicky ikke længere at finde på DR, da han ikke længere er enig med ledelsen om linjen for programmet 'Ultra Nyt'.

'Den vision og ambition jeg havde (og har) for Ultra Nyt er ikke længere den ledelsen ønsker. Vi har længe forsøgt at finde hinanden. Men det gik ikke,' skriver DR-værten blandt andet og tilføjer:

'Jeg er usigeligt stolt og glad over det jeg sammen med holdet bag Ultra Nyt har opnået. Og det hold fortjener en leder der med oprigtig entusiasme kan gå forrest i den retning som ledelsen har lagt. Det er ikke længere mig. Og derfor har jeg sagt op.'

FILES-DENMARK-CRIME-SWEDEN

Tommy Zwicky bekræfter over for Ekstra Bladet, at han har opsagt sin stilling pr. 1. december, og han uddyber, at hans opsigelse blandt andet bunder i, at ledelsen har foretaget konkrete ændringer i hans program, som han har kæmpet imod.

En af ændringerne er, at 'Ultra Nyt' ikke længere skal optages i et nyhedsstudie, hvilket ifølge Tommy Zwicky sender et signal om, at man ikke tager programmet lige så seriøst. Han frygter samtidig, at seerne ikke vil opfatte 'Ultra Nyt' som et lige så seriøst program som hidtil.

1

»Det kan godt være, at programmet kan lykkes uden et professionelt studie, men jeg ved det ikke. Jeg har arbejdet fuldtid med ’Ultra Nyt’ i fem år, jeg sidder i en international styregruppe for børnenyheder og jeg har fortalt dem, at jeg synes, det er en dårlig idé. Når de så alligevel vælger at trumfe ændringen igennem, må jeg jo stoppe,« siger Tommy Zwicky til Ekstra Bladet.

Han fortæller til avisen, at han endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.