Selvom ikke alle analyser og statistikker i ’Borgen’ er faktuelle, har DR stor tiltro til, at seerne er i stand til at skelne mellem fiktion og fakta i dramaserien.

- Man skal passe på med ikke at undervurdere seerne, lyder det fra DRs fiktionschef Nadia Kløvedal Reich, der ikke ligesom Ulrik Scheibye og Hans Henrik Knoop mener, at seerne kan blive påvirket af tv-seriens ’fiktionelle fakta’.

- Det er ikke hensigten med en fiktionsserie, at den skal opfattes som fakta. Det mener vi fremgår tydeligt, i og med at ’Borgen’ er en dramaserie, der er skrevet af forfattere og fremført af skuespillere med tydelige dramaturgiske greb og effekter.

Samtidig understreger Nadia Kløvedal Reich, at DR grundigt researcher emnerne, før det endelige manuskript bliver skrevet.

- Researchen bruger vi som inspiration til at finde rammerne for historien og dens forløb. I den forbindelse bruger vi nogle gange rigtige statistikker og analyser for at gøre historien troværdig, men vi bruger aldrig rigtige navne på personer eller organisationer.

Stor forpligtigelse

Ifølge Hans Henrik Knoop, der har forsket i læringspsykologi, har DR en stor etisk forpligtigelse, fordi man ved de virkelighedsnære serier kan risikere at give seerne et forkert billede af virkeligheden. Forpligtigelsen er fiktionschefen enig i. Ikke det andet.

- Vi anser de temaer, vi behandler i ’Borgen’, som balanceret på en måde, så de giver anledning til efterfølgende debat, og her får seerne mulighed for at orientere sig i virkeligheden.

Derfor mener Nadia Kløvedal Reich, at man i tv-dramaer kan tage udgangspunkt i, at modtagerne orienterer sig andre steder, når de danner sig et billede af virkeligheden. Det modsatte ville være uheldigt.

- I så fald ville historiefortællingen blive meget kedelig. Fiktionens væsen er nu engang, at den ikke behøver at begrænse sig til virkeligheden.