____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det sætter sindene i kog hos nogle muslimer i Danmark, når der bliver gjort grin med dem. Så meget at de nu truer de fire kvinder bag tv-satire programmet 'Det slører stadig'.

I programmet, som bliver sendt hver torsdag på DR2, gøre fire kvinder med indvandrerbaggrund tykt grin med burka, flæskesteg og sex før ægteskab. Men den slags sjov og spas har Sara Al Naser, Ellie Joker, Naghme Ashabi og Ajla Prohic, som kvinderne hedder, givet dem dødstrusler på Facebook.

'Skam jeg fucking beskidte æresløse tøzer...i burde fucking stenes til døden', står der i en kommentar på programmets facebookside.

I en anden kommentar står der:
'Jeg forstår virkelig ikke de folk der ikke fatter, at den her serie gør indvandrerpiger og islam til grin... Det er for langt ude og til at kaste op over... I burde fucking hænges en efter en'.



En gruppe der kalder sig 'Kaldet til Islam' har lagt en video op på YouTube, hvor en mand der hedder Abu Zakaria opfordrer til at alle muslimer boykotter programmet.

- Enhver muslim skal vide, at der er konsekvenser, hvis man laver sjov med islam. Ham eller hende, der gør grin med Allah, vil træde ud af islam, og der er ingen uenighed blandt de lærde om dette emne. Jeg vil komme med en påmindelse. Jeg vil opfordre enhver, der tror på Allah, til at boykotte programmet. Jeg selv og de skal søge tilgivelse, inden det er for sent. Det bliver for sent, når dødsenglen kommer og tager din sjæl, siger han blandt andet.
Pigerne tager indtil videre roligt.

- Det er selvfølgelig ikke rart at modtage dødstrusler, men vi har valgt at koncentrere os om de 95 procent, der skriver positive ting til os, og som er rigtig glade for det vi laver og takker os for det, siger Naghme Ashabi i Aftenshowet.