Det er en af de største Disney-klassikere. Men da ‘Junglebogen’ havde premiere for 50 år siden, stod selskabets fremtid på spil.
»Det rent og skært nødvendige. Det elementært nødvendige. Der er det, som du har brug for på din vej.«
Mange af os har uden tvivl skrålet med på sangen, som den ubekymrede danseglade bjørn Baloo synger for drengen Mowgli i Disney-klassikeren ‘Junglebogen’.
Men ikke alle var ligeså ubekymrede som Baloo tilbage i 1967, hvor filmen havde premiere. Faktisk var lige præcis ‘Junglebogen’ en ren og skær nødvendighed for Disney selv, den var filmen, der skulle sikre firmaets fremtid.
Historien om Disney er mere end noget andet historien om Walt Disney, det yngste af fire drengebørn, som helt fra barnsben var bidt af en gal blyant, og var lykkelig, da han som 18-årig fik arbejde som tegner på en avis i Kansas City.
Men Walt Disneys drømme voksede, og sammen med sin storebror Roy flyttede den unge Walt til Hollywood for at forfølge drømmen om at lave tegnefilm. Disney Brothers Studio kaldte de deres selskab.
Men det var ikke kun lutter idyl. Ung og naiv som han var, lykkedes det et par konkurrenter at stjæle ikke alene hans medarbejdere, men også hans første rigtige tegneseriefigur, kaninen Oswald. Walt måtte tilbage til tegnebordet.
Da han rejste sig igen, var Mickey Mouse født. Verdens mest berømte mus, som 15. maj 1928 debuterede i sin første korte tegnefilm.
Mens depressionen rasede i USA, fik Walt Disney op gennem 1930erne amerikanerne til at grine og græde, glemme alt om landets økonomiske krise i selskab med de efterhånden mange Disney-karakterer. Og i 1937 var han klar til at tage selskabet - og publikum - til nye højder med den første tegnefilm i fuld spillefilmslængde: ‘Snehvide og de syv små dværge’.
»Det bliver firmaets undergang,« lød spådommen fra konkurrenterne om den ti mio. kr. dyre produktion, et beløb der for den tid var helt uhyrligt.
Men de onde tunger tog fejl. Grueligt fejl.
I flere årtier red Walt Disney på en bølge af succes. ‘Pinocchio’. ‘Dumbo’. ‘Bambi’. ‘Askepot’. ‘Lady og vagabonden’. ‘Tornerose’. ‘101 Dalmatinere’. Pengene væltede ind.
Tegnefilm er en omstændelig affære. Fra ideen undfanges til en færdig halvanden times spillefilm ligger klar, går der adskillige år. Ikke mindst i de gamle håndtegnede dage, hvor hver en bevægelse på lærredet krævede en ny tegning.
Det gjorde derfor ondt på pengepungen, da adskillige års arbejde med ‘Sværdet i stenen’ i 1963 ikke gav bonus. Ufatteligt ondt.
Fra at have været firmaets drivende kreative kraft var Walt Disney i starten af 1950erne blevet optaget af drømmen om at bygge temaparker - stærkt inspireret af Tivoli i København i øvrigt - og i ‘54 begyndte byggeriet af den første af slagsen i Burbank uden for Los Angeles. Samtidig åbnede dørene sig til tv. Walt Disney kastede sig over de nye muligheder. Det var en fejl. I hvert fald på den korte bane.
Med fiaskoen fra ‘Sværdet i stenen’ i baghovedet vendte han igen blikket mod tegnefilmsproduktionen, og godkendte en idé om at overføre Rudyard Kiplings klassiker til det store lærred.
Men der var ikke råd til fejltagelser.
»Han havde en finger med i spillet på hver en detalje i filmen,« har nevøen Roy Disney sidenhen fortalt om produktionen af ‘Junglebogen’, der fik bølgerne til at gå højt.
Ikke mindst fordi Bill Peet, som var ansvarlig for at transformere bogen til tegnefilm, ønskede at være tro mod Kiplings mørke og dystre undertoner. Walt Disney ønskede derimod, at filmen var tro mod Disneys signatur: det optimistiske syn på livet. Walt Disney vandt. Bill Peet tog sit gode tøj og gik i vrede.
Walt Disney nulstillede alt. Startede fra bunden.
»Det første, du skal gøre, er IKKE at læse bogen,« skal han have sagt til Peets efterfølger Larry Clemmens.
Fans af bogen ved, at det gjorde han heller ikke. Fans af filmen ved, at det gjorde ikke spor. Walt Disney havde gjort det igen. Skabt en klassiker.
Men han nåede aldrig at høste junglens søde frugter.
I november 1966, mens produktionsholdet arbejdede på højtryk for at færdiggøre ‘Junglebogen’, fik Walt Disney konstateret lungekræft og indledte en intensiv behandling. Forgæves.
15. december - ti dage efter at han var fyldt 65 - døde han.
Men ‘Junglebogen’ gjorde det rent og skært nødvendige for Disney og står i dag som en af deres største succeser.
-----------------------------------
Købte knallert for Mowgli-honoraret
50 år er der gået. Men én ting kan stadig gøre Joachim Clausen sur.
»Min far skulle sgu have været en lidt bedre forhandler,« siger den i dag modne herre om honoraret.
»1.500 kr. fik jeg. Det var ikke meget. Men jeg kunne da købe en knallert for pengene,« fortæller Joachim Clausen, som er ham, der er indeni drengen Mowgli i den danske udgave af‘Junglebogen’.
Han var kun 15 år dengang, og havde i forvejen bevist, at han havde en god radiostemme.
Gennem flere år havde Joachim Clausen ‘spillet’ med i det populære radiohørespil ‘Karlsens kvarter’. Og det var af de kanaler, at han fik tilbudt lægge stemme til Mowgli i den nye Disney film.
Mest husker han de utallige timer tilbragt i et lydstudie ved Vesterport station i København.
»Det var en stor udfordring. For i modsætning til ‘Karlsens kvarter’, hvor vi fik manuskriptet på forhånd og skulle møde velforberedte, fik vi ‘Junglebogen’ udleveret scene for scene, fordi det netop var vigtigt, at stemmen kom til at passe med billederne.
Men jeg tror faktisk, at det var en fordel, at jeg var så ung. For jeg var langt bedre til at ramme billederne end de ældre,« siger Joachim Clausen, som dog ikke optog scenerne sammen med ‘de ældre’, der var datidens allerstørste stjerner.
»Men jeg mødte dem jo hele tiden. De var jo koryfæer. Preben Uglebjerg, Svend Asmussen, Ove Sprogøe. De var supersøde og tog sig godt af mig. Det var superspændende og sjovt at være med,« siger Joachim Clausen. Som stadig elsker at se ‘Junglebogen’. 50 år gammel eller ej.
--------------------------------
5 ting du - måske - ikke vidste om ‘Junglebogen’
Musikken var af afgørende betydning for Walt Disney. Og derfor havde han allerede set datidens største popband The Beatles spille en rolle i ‘Junglebogen’. Som gribbe. De fire gribbe var allerede tegnet som en hyldest til John, Paul, Ringo og George, men da The Beatles blev spurgt, om de ville indsynge nummeret ‘Sammenhold’ - der ligeledes var skrevet til dem - var svaret nej. »Aldrig i livet. Jeg skal ikke lave nogen tegnefilm,« sagde en forarget John Lennon og foreslog ironisk, at de kontaktede Elvis Presley i stedet.
Den legendariske jazzsanger Louis Armstrong skulle oprindeligt have lagt original stemme til kong Louie. Men Walt Disney frygtede, at han ville blive anklaget for at være racist, hvis en afroamerikaner lagde stemme til en abe. Det blev i stedet den hvide jazzsanger Louis Prima, der fik jobbet. I den danske udgave er det Svend Asmussen, der spiller kong Louie.
Baloo var ikke tiltænkt en specielt stor rolle i ‘Junglebogen’. Men da skuespilleren Phil Harris blev valgt som Baloos stemme, tilførte han bjørnen så meget varme og spontanitet, at alle forelskede sig i ham, og gav ham en langt større plads i fortællingen om menneskebarnet Mowgli i junglen.
Slangen Kaas hypnotiserende sang ‘Stol på mig’ var faktisk slet ikke skrevet til ‘Junglebogen’. Nummeret var i overskud fra ‘Mary Poppins’, og hed oprindeligt ‘Land of Sand’.
Navnene på de forskellige karakterer i ‘Junglebogen’ er faktisk hindi-ordet for dét dyr, de er. Baloo betyder bjørn. Bagheera betyder panter. Hathi betyder elefant. Og Shere Khan betyder hr. tiger.
