Alle ved, at slaveriet var et skamfuldt og derfor vigtigt kapitel i USAs historie. Og den amerikanske skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Nate Parker har skabt en film, der rammer lige i mellemgulvet.
Således er der i ’The Birth of a Nation’ scener så ydmygende, voldelige og samtidig realistiske, at man nærmest må vende hovedet bort.
Men spørgsmålet er, om det hele måske er lidt for sort-hvidt (ja, undskyld udtrykket).
Således er den hvide mand i ’The Birth of a Nation’ oftest reduceret til uforklarlige monstre, mens hans sorte medborgere nærmest har monopol på empati og medmenneskelighed.
Den slags hæmmer selvfølgelig budskabet om lighed og forståelse en anelse. Men det gør ikke historien mindre betydningsfuld.
I ’The Birth of a Nation’ har Nate Parker således valgt at følge den virkelige helt, Nat Turner, der vokser op som slavedreng på en farm i Virginia (instruktørens egen hjemstat) og ender med en vigtig rolle i slaveriets ophævelse.
Fortalt mange gange før
På slavefarmen får Turner imod sædvane lov til at uddanne sig. Og hans viden fører til en unik bevidsthed om slaveriets grusomheder. Turner bringer sin viden videre til andre slaver. I 1831 leder han et oprør, hvorunder 60 slaver bliver dræbt. Og i 1865 er Nat Turners søn som nordstatssoldat i borgerkrigen med til at sikre slaveriets ophævelse.
Historien er selvfølgelig fortalt mange gange før (fra tv-serien ’Rødder’ fra 1977 til Oscarvinderen ’12 Years a Slave’, 2013).
Men selv om ’The Birth of a Nation’ således ikke bringer meget nyt på bordet, så er historien effektivt fortalt og i disse fremmedfjendske tider er budskabet om medmenneskelighed altid velkomment.
