Torsdag aften rullede første afsnit af TV 2’s nye dokumentarserie ´På røven i Nakskov´ over skærmen. Et program, der følger syv familier fra Nakskov og omegn, som af den ene eller anden grund lever på kanten af samfundet.

Én af dem, man følger i programmet, er 14-årige Angelica, der i seriens første afsnit netop er blevet mor til en velskabt dreng ved navn Frej.

I programmet følger man Angelicas og hendes mors kamp for få lov til at beholde lille Frej, da Lolland Kommune har vurderet Angelicas mor, 41-årige Rikke Larsen, til at være ´ressourcesvag´.

Siden optagelserne til programmet har Lolland Kommune imidlertid valgt at tvangsanbringe Frej hos sin farmor og farfar, hvor også Frejs far bor.

Læs også:

Samtidig kæmper 14-årige Angelica, der fortsat bor hos sin mor og går i 9. klasse, for at få mere tid sammen med sin lille søn, som hun ser to gange om ugen i halvanden time i et besøgslokale på kommunen.

Ifølge Rikke Larsen, der er mor til fire børn i alderen 14 til 22 år, har Frej det godt efter omstændighederne, men hun er vred over kommunens håndtering af sagen. Hun mener ikke, at kommunens argumenter for anbringelsen er tilstrækkelige.

»Kommunen mener, at jeg har rigeligt med at passe de børn, jeg har. Kommunen mener ikke, at Angelica kontinuerligt kan følge Frejs udvikling, og det mener kommunen ikke, at man kan hjælpe hende med. Der har man bare opgivet og sagt, at det kan hun ikke lære,« fortæller Rikke Larsen til bt.dk.

Læs også:

Rikke Larsen arbejder til daglig som omsorgsmedhjælper på et hjem for udviklingshæmmede og kan derfor ikke forstå kommunens argument om, at hun er ´ressourcesvag´.

Hun kan heller ikke forstå, at kommunen kan betvivle hendes evner som mor, når hendes to ældste døtre går på henholdsvis universitetet og på HF og i øvrigt ved, hvordan man skal gebærde sig i samfundet. I stedet mener hun, at kommunen svigter hendes 14-årige datter.

»Man sylter hende som barn i kommunen. Hvordan kan det lade sig gøre i dagens Danmark? Vi er en velfærdsstat. Jeg mener, at ethvert barn har krav på sin mor. Og jeg mener egentlig også, at samfundet har pligt til at hjælpe de mødre, der ikke selv kan, til at blive gode mødre i stedet for at fratage dem samværet med deres børn,« siger hun.

Rikke Larsen er fortørnet over, at kommunen har anbragt Frej hos bedsteforældrene i stedet for hos en uvildig plejefamilie.

»Kommunen har anbragt Frej hos hans farfar og farmor, selvom de bor i et slidt og gammelt hus med rockwool for vinduerne, så jeg er lidt bitter. Jeg er bitter over, at når nu man skulle fjerne Frej, at man ikke har valgt at sætte ham i en professionel plejefamilie, hvor der både var støtte til Frej og til hans hjemkant, så Angelica kunne være en del af det hjem, hendes søn bor i,« siger hun.

Afslutningsvist fortæller Rikke Larsen, at hun under tvangsanbringelsen sidste sommer gjorde sig tanker om at gå under jorden med Frej og Angelica.

»Angelica ved godt, at hun kan risikere, at der går mange år, før hun kan gøre sig håb om at få Frej hjem. Havde jeg kun haft Angelica, så var jeg slet ikke i tvivl om, hvad jeg havde gjort,« siger hun.

Mens sagen om forældremyndigheden er i gang, vil Rikke og Angelica leve videre som hidtil i deres hus i Nakskov, hvor der stadig står et børneværelse til Frej.