- Det er for mørkt, siger instruktør Christopher Nolan

I Hollwood skal alt helst være i 3D. Og derfor var filmbosserne ved at gå ud af deres gode skind, da Batman-instruktør Christopher Nolan sagde ’nej’ til modeformatet.

’Harry Potter’ var i 3D. ’Alice i Eventyrland’ var i 3D. Og hvem kunne forstille sig James Camerons mesterværk ’Avatar’ uden 3D-formatet.

Siden starten af årtiet er 80 procent af Hollywoods indtjening kommet fra blockbuster-film, der enten er filmet i eller senere konverteret til det populære 3D-format.

Publikum strømmer til. Og selvom mange sukker over at skulle betale ekstra - nogle gange for briller andre gange bare for ’æren’ - så tør ingen instruktør med respekt for sig selv eller Hollywoods øverstbefalende, at filme i noget så gammeldags som 2D.

Undtaget Christopher Nolan.

Ingen siger nej til Nolan

Efter jordskredslignende successer med de to første Batman-film og Leonardo DiCaprios syrede ’Inception’ ér Nolan nemlig én af filmindustriense mest magtfulde mænd.

B1


Og da han selv efter mange og lange møder med 3D-glade (læs: pengeglade) filminvestorer stadig sagde nej, var der ikke noget at gøre.

Og selvom Christopher Nolan elsker en film som ’Avatar’ er hans forklaring simpel:

- Jeg er ikke stor fan af 3D formatet. Alt for ofte er den endelige film simpelthen for mørk. I en film som ’Batman’ ville det dæmpe fornøjelsen. Og hvis du tænker over det, så er det aldrig 3D-formatet i sig selv, der gør gode 3D-film gode.

God af andre gode grunde



’Avatar’ er fantastisk på grund af scenografien, historien, skuespillerne og selvfølgelig James Camerons uforglemmelige vision, siger Christopher Nolan, der for at gøre sine chefer glade flere gange forsøge - og prøvefilmede i 3D.

- Resultatet var bare ikke godt nok. Og så havde jeg fra starten ment, at det tredie og sidste afsnit - også filmisk - skulle passe sammen med og ligne de to første afsnit, siger Christopher Nolan til filmbladet Empire.

I samme interview understreger Nolan også, at udtrykket ’2D’ heller ikke er retfærdigt.

- Det lyder fladt. Og det er alt andet, siger mesterinstruktøren.

- 95 procent af vores dybdeopfattelse kommer via farve, opløsning og kvalitet, siger Nolan.

Og det er bare én af årsagerne til, at han i Batman-sammenhæng har filmet de såkaldte IMAX-kameraer. Her er resultatet ikke 3D men i en opløsning og med en klarhed, der slår alt andet.

’Batman The Dark Knight Rises’ har verdenspremiere i Danmark i morgen, fredag.